Esrum Sø

100 mio. kr. pulje til hårdt ramte turismevirksomheder

27.10.2020
Foto: Tine Uffelmann

Arbejder du inden for turisme- og oplevelseserhvervet, og er din virksomhed blevet ramt af Corona-krisen? Nu kan en ny pulje på 100 mio. kr. søges af virksomheder til projekter med fokus på omstilling og tilpasning i kølvandet på Covid-19.

Den 30. oktober åbner ansøgningsmulighed til ny offentlig pulje med 100 mio. kr. til omstilling og tilpasning i virksomheder, der er hårdt ramte af COVID-19-pandemien.

Puljen har særligt fokus på virksomheder inden for turisme- og oplevelseserhvervet, men alle virksomheder, der er hårdt ramt af pandemien, inviteres til at søge på tværs af geografi og brancher. Midlerne vil bl.a. kunne søges til indkøb af udstyr, omstilling og tilpasning af forretningsmodeller og opkvalificering af virksomhedens ansatte. Virksomheder kan søge op til 1,5 mio. kr. afhængig af deres størrelse og behov.

På et digitalt zoom møde hos VisitNordsjælland tirsdag d. 27. oktober kl. 10.00-11.00, fortalte Mette Gregersen, forretningsdirektør i Copenhagen Business Hub, Erhvervshus Hovedstaden, om, hvordan man kan ansøge puljen. Du kan se hele videoen her og høre hvordan du kan ansøge om penge til din virksomhed. 

    Cph Business Hub
    Foto: VisitNordsjælland

    Ansøgningerne vil bl.a. blive vurderet på, om omstillingsplanen er realistisk, og hvor hårdt virksomheden har været ramt af COVID-19. VisitNordsjælland ønsker, at så mange relevante partnere er opmærksomme på denne mulighed, så Nordsjællands turismeaktører får den rette gavn af midlerne.

    Fakta om puljen 

    • Puljen til omstilling i dansk erhverv kan søges af virksomheder hos Erhvervshus Hovedstaden fra den 30. oktober 2020.
    • Fra den 26. oktober vil der på Erhvervshusets hjemmeside være information om kriterier og proces.
    • Midlerne bliver udbudt i flere runder, hvor virksomhederne kan søge.
    • Virksomheden skal selv stå for 25 pct. af udgifterne til det ansøgte projekt
    • Læs her informationsbrev om puljen.
    Bettina Kampmann

    Projektchef

    bka@visitnordsjaelland.com