Porcelænets Rejse ad Silkevejen

En ældgammel, men lyslevende tradition: Særudstilling med kinesisk porcelænskunst på Frederiksborg Nationalhistorisk Museum

”Porcelænets Rejse ad Silkevejen” er titlen på museets særudstilling denne sensommer. Her kan du få indblik i Kinas ældgamle, men stadig levende tradition for porcelænskunst, som udspringer i den berømte porcelænsby Jingdezhen.

Jingdezhen i det centrale Kina er er verdenskendt for sit porcelæn. Her har man i årtusinder produceret porcelæn til nær og fjern, ikke mindst til den kinesiske kejsers hof.

Hvidt guld via Silkevejen

I Europa var ”det hvide guld” en kostbar, eftertragtet sjældenhed. Noget af det første kom hertil via Silkevejen, senere blev det fragtet med skib sammen med te, silke og krydderier.
Porcelæn er gennem historien blevet produceret med mange forskellige mønstre, farver og former. Noget blev sågar skabt med særligt henblik på det europæiske marked og afspejler således i sig selv mødet mellem kinesisk og europæisk kultur.

Nutidig udfordring af materialet

I Jingdezhen er traditionerne i live. Her produceres porcelæn i alt fra store fabrikker til små, private værksteder. Der er kunstnere, der hele tiden skaber nye kunstværker og brugsgenstande, som udvider forestillingen om, hvad materialet kan bruges til.

Skræddersyet udstilling til DNM

Det store keramiske museum i Jingdezhen har til Det Nationalhistoriske Museum sammensat en serie af moderne værker og nøjagtige kopier af ældgamle porcelænsstykker, der tilsammen fortæller historien om den udvikling porcelænet har gennemgået fra 15-1600- årene til i dag. Emner som farve, form og funktion, kulturmødet via Silkevejen og mere frie skulpturelle værker indgår.

Inspiration til museets permanente samling

”Vi er meget glade for at have fået mulighed for at vise, hvorledes de ældgamle traditioner stadig lever i Kina. Udstillingen fortæller historien om porcelænets udvikling og brug gennem et udvalg, som museet i Jingdezhen har sat sammen. Det er også en enestående mulighed for at gå videre i museets permanente udstilling og få nye øjne på vores enestående samling. Her er der såvel kinesisk som europæisk og dansk porcelæn, f.eks. de særlige bestillingsarbejder, som blev fremstillet i Kina efter tegninger, som de danske handelsskibe medbragte fra de kongelige og andre velstillede”, siger museets direktør Mette Skougaard.

Praktiske oplysninger

Udstillingen kan ses på Frederiksborg Slot fra 21. august til 25. september, dagligt kl. 10.00 – 17.00. Læs mere 

Åbningstider / Tidspunkter

21/08/2019 - 25/09/2019 Mandag - Søndag 10:00 - 17:00

Pris

Voksne

75.00 DKK

Børn (6 - 15 år)

20.00 DKK

Studerende og seniorer

60.00 DKK

Familiebillet (2 voksne + 3 børn)

150.00 DKK

Gratis med CopenhagenCard

Gratis

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Frederiksborg Nationalhistorisk Museum
Frederiksborg Slot
3400 Hillerød

Telefon

+45 48 26 04 39

Fakta

  • Type

    • Udstilling
    • Historie
    • Kunst

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.301189899445
Latitude : 55.934935693633