VisitNordsjælland
Spis is i Nordsjælland, ferie i Nordsjælland

VisitNordsjælland søger praktikant fra Skovskolen, Natur- og Kulturformidleruddannelsen

Banker dit hjerte for gode oplevelser, kultur, markedsføring og projektledelse inden for turisme? Så er du måske VisitNordsjællands kommende praktikant. Vi søger en praktikant fra august 2021. Præcis dato aftales nærmere.

VisitNordsjælland er Nordsjællands officielle turistorganisation ejet af kommunerne Fredensborg, Gribskov, Halsnæs og Hillerød. Og med hovedsæde på Krakasvej 17, DK-3400 Hillerød

Organisationens formål er at koordinere, markedsføre og udvikle turismen og mødemulighederne, så gæsterne får gode oplevelser før, under og efter besøget i Nordsjælland.

VisitNordsjælland er en moderne turistorganisation, som gennem projekter og netværk er med til at skabe fremgang, vækst og nye arbejdspladser inden for ferie- og mødeerhvervet i Nordsjælland.

Vi beskæftiger cirka 10 medarbejdere inden for kommunikation, web, markedsføring, events, møde- og ferieturisme, turismeudvikling, turistservice samt viden og innovation.

Vi tilbyder en spændende, udviklende og uformel arbejdsplads, hvor du får mulighed for at få indsigt i, hvordan destination arbejder med turisme. Vi har stor erfaring med, at have praktikanter og du vil gennem din praktikperiode, få kendskab til alle kroge af turismeområdet.

Din konkrete opgave aftales ved samtalen, så vi sammen er sikker på at ramme det felt du kan se flest muligheder indenfor. Du vil få en fast mentor under forløbet.

Vi forventer, at du:

  • Interesserer dig for Nordsjælland, København, kultur, events og turisme
  • Kan arbejde i Microsoft Office og Outlook og gerne indsigt og interesse for Social Medier
  • Er detaljeorienteret, grundig og struktureret
  • Er lærenem, ansvarsfuld og selvkørende

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte Direktør Annette Sørensen på tlf.: 4178 6783 eller på aso@visitnordsjaelland.com. VisitNordsjælland dækker dine rejseomkostninger til ungdomsrejsekortet i din praktikperiode. 

Læs mere om VisitNordsjælland

Annette Sørensen

Direktør

aso@visitnordsjaelland.com

Direkte:+45 4178 6783