Nordsjællands Fuglepark

Midt i den Nordsjællandske natur finder du Nordsjællands Fuglepark og zoo. 2000 fugle fra hele verden og en stor samling krybdyr og mindre pattedyr.

Læg turen forbi nordens største Fuglepark tæt ved Esrum, og lad en verden af utrolige fuglearter og eksotisk beplantning åbne sig. Fugleparken inviterer i sommerperioden til et væld af naturoplevelser for hele familien. Se det flotte papegøjeshow, hjælp til når Lorierne bliver fodret. Ude i parken er det muligt at komme ind til de afrikanske dværggeder, som altid er et hit hos børnene.

Parken åbnede i 2003 og er et resultat af hårdt frivilligt arbejde og en stor portion kærlighed til natur og dyreliv. Med sine 12 tønder land, rummer parken over 1500 fugle fordelt på 250 forskellige arter, og flere af fuglene er de eneste af sin slags i denne del af verden. Udover fugle har parken også andre dyr som kæmpeskildpadder, aber og geder. Besøger man fugleparken er man garanteret en anderledes og uforglemmelig naturoplevelse.

Når parken er åben bydes der hver dag kl. 12.30 på flyveshow med de farvestrålende papegøjer. Parkens biolog, Martin Shellerup, fortæller om fuglene og hvordan han træner dem, mens papegøjerne viser deres flyvefærdigheder over det smukke landskab.

Du kan selv være med til at fodre de livlige og charmerende lorier kl. 11.00 og kl. 14.00. Her er du med inde i den store voliere, hvor fuglene flyver frit. En sjov oplevelse for både børn og voksne.

Foråret er en travl periode for parkens mange beboere, og netop nu viser fuglene deres fjerpragt, inden ynglesæsonen tager virkelig fart. Udover de næsten 2000 fugle fra hele verden er parken samtidig en zoologisk have med masser af andre dyr som f.eks. egernaber, kænguruer og de charmerende surikater, der bor sammen med de store skildpadder.

Der er også masser af krybdyr og fisk blandt parkens beboere, og man kan kravle ind til de afrikanske dværggeder. De er glade for børn og sjove at fodre, og du kan købe foder i Tropehuset.

Du er velkommen til at tage din madkurv med som du kan nyde udenfor i den smukke natur eller i den store tropehal, hvor du også kan købe is og drikkevarer. Vinteren i Fugleparken er brugt til at udbygge og forbedre nogle af anlæggene til glæde for fuglene, men også med nye muligheder for at nyde kaffen i ly for vejr og vind.

Praktisk
Der er gratis parkering og alle oplevelser er inkluderet i entrébilletten. 

Fugleparken er åben hver weekend fra kl. 10.00 til kl. 17.00 frem til 1. juni, hvorefter parken har åbent hver dag. 
Voksne: 130 kr. Børn u/ 12 år: 70 kr. Børn u/ 2 år gratis. Årskort: Voksne 275 kr. Børn: 130 kr. 

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com
 

Kontakt

Adresse

Sodemarksvej 22
3230 Græsted

Telefon

+45 21236737

Fakta

  • Faciliteter

    • Børne zoo
  • Type

    • Zoologisk have
    • Fuglepark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.360365999
Latitude : 56.064781