VisitNordsjælland

Tirsdagsbyvandringer- Industriens Vugge

Frederiksværk er en stolt industriby. Nu kan du komme med på en spændende rundvisning i det centrale Frederiksværk, hvor vi fortæller om byens udvikling op gennem tiderne, om de personer der har haft betydning for byen og vi ser på de historiske bygninger undervejs. 

Byvandringerne foregår i den centrale del af den enestående industriby Frederiksværk. Her stod industriens vugge for godt 250 år siden, da man begyndte at udnytte vandkraften fra kanalen til smedehamre, valsemaskiner og krudtmøller.

På turen langs kanalerne og ad de gamle gader vil vi se på bygninger og andre kulturhistoriske levn. Undervejs fortælles også om personer, der har præget byens udvikling. Grib chancen for at få indblik i Frederiksværks spændende historie i selskab med en medarbejder fra Industrimuseet Frederiks Værk. Byvandringerne er tilrettelagt sådan, at både fastboende og turister kan have glæde af at gå med.

Dato: Tirsdag d. 6. juli, 10. august 2021, kl. 19-20.30 

Mødested: Palæet, Torvet 1, Frederiksværk

Pris pr. deltager: 60 kr. ex. gebyr | Book billetter | På grund af Corona åbnes billetsalget først en måned forinden

Omviser: Ib Schaldemose fra Industrimuseet Frederiks Værk.