©  Foto:

Sov sødt - og med stil: Shelters for de kræsne på Nivå Camping

Unikke luksus shelters af høj kvalitet til dig som gerne vil have luksus på ferien og gerne vil ud i naturen.

Vil du gerne sove udenfor, og gerne med det lille ekstra? Leder du efter en overnatning i det fri, hvor komforten er i top? 

Så har Nivå Camping helt nye og spændende luksus shelters for 2 personer, hvor der er ydermere er indlagt strøm så mobilen kan oplades.

Her er komforten i top. Shelters er indrettet med lækre tykke springmadrasser, der er lys og strøm og det er muligt at aflåse. De er isoleret, så de holder regn, kulde og varme ude. Til shelteret hører en overdækket terrasse, hvor man kan sidde og hygge sig. 

Book dit shelter på forhånd, så er du sikker på at der ikke er optaget. Der er toilet og bad til rådighed. 

Shelteret er til rådighed fra kl. 14.00 på ankomstdagen, og skal desværre forlades senest kl. 11.00 på afrejsedagen, og det kan være svært, når man skal slippe denne lille perle af en overnatning.