©  Foto:

Skt. Hans Sejltur på Arresø med M/S Frederikke

Midsommer skal fejres på en helt speciel måde. Oplev en uberørt og enestående smuk natur - se de mange Skt. Hans bål blive tændt fra søsiden af. Sankt Hans Aften kan du tage med på sejltur med turbåden M/S Frederikke på Danmarks største sø – Arresø.

I år fejres midsommers smukkeste aften i et samarbejde med Auderød Naturhavn, så man traditionen tro kan sejle med M/S Frederikke ud til bålet der i år tændes i Auderød Naturhavn kl. 21.30. 

I Auderød Naturhavn er arrangeret en traditionel Skt. Hans aften med de andre aktører, der sælges pølser og øl. Aftenen annonceres således kan man deltage ved at tage sejlturen eller køre ud til Auderød Naturhavn. 

Tid og dato

Sankt Hans Aften d. 23. juni kl. 19:30-22:30. | Voksen Kr. 150.- og Børn kr. 45.- excl. gebyr | Køb billetter til turen

Praktisk information til turen

Ved store børnegrupper er du selv forpligtet til at medbringe redningsveste.

Badning

Det er ikke tilladt at bade i Arresø på grund af vandkvaliteten. Men området byder på mange andre dejlige udsigter og andre naturoplevelser. 

Find vej

Hvis du kommer nordfra til Arresødal og M/S Frederikke, vil din GPS gerne lede dig ind af vejen fra Vinderød siden af! Den vej er spærret med en bom. Du skal derfor fortsætte mod Frederiksværk og Hillerød til den store rundkørsel ved MC Donalds med den blå port. Tag vejen rundt i hele rundkørslen og kør ad samme vej du kom fra. Ca. 400 m fremme til højre, er skiltet mod turbåden Frederikke.