VisitNordsjælland

PORTRÆT NU! - Se vinderne af årets portrætkonkurrence

Hvordan laver man et portræt, der symboliserer corona? Se de mange forskellige bud på et portræt anno 2021, når vinderne af Det Nationalhistoriske Museums portrætudstilling bliver udstillet.

Ensomhed og pandemi på Det Nationalhistoriske Museum

Tag på opdagelse i portrætterne, der har vundet dette års portrætkonkurrence på Frederiksborg Slot. Se, hvordan et år med corona ser ud, når det bliver lavet til portrætkunst: Der er mundbind som et bogstaveligt tegn på forandringen, og der er de mere subtile tegn, som for eksempel personer med angst eller i isolation.

Der er også humor i portrætterne    

Udstillingen er ikke kun fuld af henvisninger til pandemien. Du vil også se portrætter fyldt af humor, og så vil du opleve den særlige måde at skildre personer, der gør portrætkunsten så interessant.

Udstillingen præsenterer de bedste bidrag fra den store årlige konkurrence, PORTRÆT NU!

Carlsbergfondets Portrætpris

Hvert andet år afholder Frederiksborg Nationalhistorisk Museum en stor portrætkonkurrence, PORTRÆT NU!. I år har kunstnere fra Danmark, Færøerne, Grønland, Sverige, Norge, Island og Finland indsendt deres bud på, hvordan man skildrer et menneske gennem portrætkunst. Alle medier er velkomne, malerier, fotografier, skulpturer samt installationer og film. En international jury udvælger blandt de indsendte værker og uddeler en række priser. I år er 150 værker udvalgt ud af 1100 indsendte.