Nordictreat

Foto: VisitNordsjælland
Aktiviteter
Wellness
Adresse

Dronningmølle Strandvej

3120 Dronningmølle

Kontakt

E-mail:lars@lf-h.dk

Telefon:81 75 06 66

Nordictreat er navnet på et landsted i Nordsjælland og retreats med fokus på fordybelse, forkælelse og personlig udvikling.

Det er også stedet der kan lejes til forskellige formål. Eks. Yoga, meditationer, massage, samtaleterapi, møder og konferencer. Der er kajakker, vildtmarksbad og cykler til rådighed.

I samarbejde med nogle af de bedste lærere indenfor psykologi, meditation, yoga, pilates, mindfulness og fysisk træning, vil vi kunne skræddersy et arrangement efter dine ønsker.
Vi vil bruge naturen, silent walk, meditationer, fysisk træning samt pilates, yoga og mindfulness til at hjælpe dig med at skabe større indre ro, rummelighed og tilstedeværelse.

Hvorfor Retreat
Grunden til at vi bl a. har valgt at have fokus på indre ro, skyldes at vi i dag oplever der stilles større og større krav til os og vi udsætter os selv for stort arbejdspres. Stilhed er nutidens luksusvare. Ro er blevet det moderne menneskes nye ironman.
Vi er konstant optaget af ting udenfor os selv. På de sociale medier, på vores mobiler, devices mv og prioriterer ikke tiden til ro. Mange ser i dag tv, er på pcèren og mobilen samtidig. Desværre viser WHO`s rapport at de største sundhedstrusler i 2020 har stress og depression øverst på listen.
Vi står i dag overfor et kæmpe sundhedsproblem. Der er aldrig været så mange mennesker der har stress, depressioner, sover dårligt, er overvægtige, er enlige, skifter arbejde, bliver skilt og det bliver desværre ikke bedre.
Omdrejningspunktet i vores retreats vil være at bruge naturen.
Vi kan tilbyde at skræddersy retreats eller workshops fra få timer til en hel dag. Vi vil kunne tilbyde dig specialister indenfor yoga og meditation samt psykologer, personlige trænere og læger.
Vi ved at naturen er en stor inspirationskilde og et godt sted til at heale os. Men vi er desværre ikke gode nok til at bruge naturen, selvom vi har den lige udenfor døren.
Vi håber at du kan tage nogle af følgende ting med hjem fra vores retreats:
En større indre ro og bevidsthed om hvad indre ro betyder for dig. Større nærvær, rummelighed, glæde og lykkefølelse.
For mange mennesker er det at slappe af, finde roen og holde fri, ensbetydende med weekend eller det at rejse på ferie. Det betyder derfor at det kun er ganske få uger om året hvor vi faktisk holder fri og holder et break. Det er vigtigt at integrere den indre ro og frihed i vores hverdag, så det kan blive en livsstil. I Nordictreat vil vi gerne være med til at give dig ingredienser til en opskrift på et liv med større frihed, indre ro og glæde. Vores liv og dermed også vores helbred er kostbart og vigtigt at passe på. I den største del af vores vågne tilstand er vi på. Vi er på arbejde, sociale medier, TV, netflix, konstant på mobilen, vi er forældre og vi føler vi under et pres udefra og presser os selv. Derfor oplever vi at det er svært at stå af. Men vi ved også, at det er vigtigt at stå af, inden det er for sent. Stress, depression, angst, dårlig søvn, usunde madvaner, stimulanser mv. Resultater af at være for meget på og stresse afsted.
Vi lever i et af de rigeste lande i verden. Vi har skøn natur og hav omkring os. Vi er enormt privilegeret. Jeg har gennem mit liv rejst rundt i verden og oplevet mange forskellige kulturer. Oplevet verdener hvor det handler mere om overlevelse end om at leve livet. Vi har alt hvad vi kan tænke os til her i Danmark, men mange af os formår ikke at omsætte det til det liv, vi drømmer om at leve.
Jeg vil mene at vi har de bedste betingelser for et godt liv og det handler ikke om penge. For penge er ikke med til at gøre os lykkeligere. Okay, vi kan opleve kortvarig glæde og tilfredshed. Men det at være lykkelig er noget andet. Vi oplever at blive fastlåst i begrænsede handlemønstre og hæmmende overbevisninger om livet og kan blive fanget i en ond cirkel. Vi har en tendens til at gøre det samme hver dag fordi det er trygt, og synes samtidig vi mangler noget for at blive lykkeligere. Det at ændre livsstil sker ikke fra den ene dag til den anden. Måske for få mennesker, men for langt de fleste, så falder de tilbage i gamle vaner, hvis det går for stærkt. Erfaringer viser at varige forandringer sker, når vi tager de små skridt. Det kan sammenlignes med at gå på en slankekur. Den virker i en kort periode og så falder du tilbage i det gamle uhensigtsmæssige mønster. Det tager tid at ændre et livsmønster og livsstil.
Vi har de bedste forudsætninger for et godt liv så lad os udnytte dem.
I Nordictreat har vi et ønske om at hjælpe og inspirere folk med at skabe en bedre hverdag med større indre ro og glæde. Holde daglige pauser fra ”støjen” og nyde livet mere. Dvs. at det ikke er et spørgsmål om kun at holde weekend og 5-6 ugers ferie om året, for at få ro og slappe af, men at blive bedre til at sanse livet og få en hverdag med større indre ro og glæde.
Vi vil give dig værktøjer til et bedre liv med større indsigt. Vi vil bruge naturen, fysiske øvelser og stille de vigtige spørgsmål. Vi vil hjælpe dig til at blive bedre til at leve din drøm.
Nordictreat er et sted i Nordsjælland og et team af dygtige folk der kan inspirere, motivere og lære dig at blive bedre til at leve livet. Vi vil bruge naturen som legeplads og laver en række forskellige øvelser. Alle kan være med.

Prøv at tænke over følgende:
Tid er mere kostbart end penge.
Hvad er meningen med livet
Man har først tabt hovedet, når man synes det at have travlt er vigtigt.
Lev i dag. Du har kun den ene chance. Så hvorfor ikke gøre det til en dejlig dag.

Hvem står bag
Lars har mange års erfaring som iværksætter, erhvervsmand og selvstændig. Har de sidste 7 år været konsulent i et stort lægehus med fokus på psykologi og psykiatri, hvilket har givet ham indsigt i stress, depressioner og psykiske lidelser. Lars er endvidere coach og har mindfulness som speciale.
I dag bruger Lars sin livserfaring til at inspirere folk til et bedre liv med større indre ro, nærvær, frihed og overskud.
Lars vil være den der faciliterer retreaten og på sin måde inspirere og give dig nogle af de gaver han selv har fået i livet, ved at arbejde med sig selv.
Til at undervise på fremtidige hold har vi en idrætslærer, psykolog, læge, jægersoldat, yoga og pilates lærer, meditations-lærer og coach.

Grupper og arrangementer efter aftale. Vi kan skræddersy et arrangement efter dine behov og ønsker

Adresse

Dronningmølle Strandvej

3120 Dronningmølle

Åbningstider

30 Jun 19 / 31 Dec 20

Mon, Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

Følg på:

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland