©  Foto:

Magt i himlens navn | Esrum Kloster

Udstillingen ”Magt i himlens navn” dykker ned i klosterets spændende historie fra grundlæggelse til nedrivning. For magt havde Esrum Kloster i middelalderen - både religiøs, økonomisk og politisk. Ved hjælp af virtual reality kommer du på en fantastisk rejse rundt i nu forsvundne klosterbygninger, for til slut at stige til himmels! 

Selvom Esrum Kloster blev grundlagt helt tilbage i år 1151, lider stedet på ingen måde af teknologiforskrækkelse. Så når du besøger det historiske kloster i Nordsjælland, tager udstillingen ”Magt i himlens navn” både virtual reality og tegneserier i brug i formidlingen.

I dag står kun en tiendedel af det oprindelige klosterkompleks tilbage, fordi det blev revet ned af kong Frederik 2. efter reformationen. Men i middelalderen var Esrum Kloster kæmpestort og stod direkte under pavens beskyttelse. Det var en magtfaktor - religiøst, økonomisk og politisk. Udstillingen ”Magt i himlens navn” dykker ned i Esrum Klosters historie – set med et magtperspektiv.

På tidsrejse med VR

Ved hjælp af virtual reality får du på udstillingen en overraskende virkelighedstro oplevelse af at være i det oprindelige kloster. Du bevæger dig rundt i for længst forsvundne bygninger, går gennem gange og korridorer, kommer ud i den smukke fratergård og ind i den pragtfulde klosterkirke. Endelig stiger du til himmels (!) og får det store overblik over området, og et perspektiv på hvor stort klosterkomplekset har været.

Kalkmalerier og tegneserier

Udstillinger er bygget op omkring tegninger. Tegneserier og middelalderens tegneserier, kalkmalerier. Du følger klostrets historie fra grundlæggelsen til nedrivningen, gennem tegninger med mange fine lag og detaljer. Billederne krydres med lyd, der tydeliggør klostrets magtfulde fortid.

Lær munkenes liv at kende

Besøg også den permanente udstilling ”Mennesket i klosteret” hvor du gennem lyd- og lysinstallationer kommer tæt ind på livet af de mennesker, der levede deres liv bag murene.

Spil om reformationen

Er du og din familie til spil, kan I afprøve ”Tro, magt og kaos”, et spil som handler om reformationens dilemmaer.

Besøg caféen og butikken

Møllecaféen er åben for inde- og udendørs servering og lokker med lækker frokost. Slå dig ned med kaffe og kage eller måske en klosterøl, men du fordøjer indtrykkene. I Butikken finder du udvalgte produkter fra europæiske Klostre og bæredygtige producenter kan du finde inspiration og gaver til dig selv, eller én du holder af i Klosterbutikken.

Praktiske oplysninger

  • Hvad: Magt i himlens navn
  • Hvor: Esrum Kloster, Klostergade 11-12, Esrum, 3230 Græsted
  • Hvornår: Hele året rundt
  • ÅBNINGSTIDER: Tirsdag-søndag kl. 10-16
    Udvidet åbningstid: 26. jun. - 10. sep. kl. 10-17
    Åben alle mandage i skolernes ferier. Med forbehold for ændringer. Der gælder særlige åbningstider for arrangementer og Møllecaféen. Se mere på esrum.dk
  • Entre: Voksne: 95 kr. børn under 18 gratis.
    NB! Der kan være andre priser i ferier og ved arrangementer.
  • Læs mere om udstillingen og Esrum Kloster