Kulturhus Trommen - Hørsholm

Foto: Hørsholm Bibliotek
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
Adresse

Bibliotekstorvet 1

2970 Hørsholm

Kontakt

E-mail:trommen@horsholm.dk

Telefon:48495350

Kulturhus Trommen er beliggende i centrum af Hørsholm og er med mere end 200 årlige arrangementer hovedleverandør af kultur i Nordsjælland. Samtidig er Trommen også stedet, hvor der kan afholdes private konferencer, foredrag, møder m.m. Og de nyåbnede fleksible sale tilbyder aktuelle biograffilm i alle genre til både voksne og børn. Kort fortalt er Trommen et hus, der byder på et utal af muligheder for såvel store som små, unge som ældre, private som erhvervsdrivende osv.

Trommen blev bygget af arkitekt Knud Munk og blev indviet i 1988. Den er med sin karakteristiske runde, smukke koncertsal et af Nordsjællands arkitektoniske og kulturelle pejlemærker. Bygningen deler fælles indgangsparti og foyerområde med biblioteket og stedet summer af liv og kultur. 

Trommen markerer sig med en professionel ledelse og ved præsentation af et højt kunstnerisk niveau, der medvirker til at tiltrække de store kunstnere, de kendte navne og arrangementer af høj kvalitet. Trommen er en udadrettet virksomhed med en bevidst og solid markedsføring og bruger- og publikumsundersøgelser medvirker til udvikling og fremtidig vækst.

Trommen præsenterer levende oplevelser og kvalitetsbetonet, alsidig underholdning med alt fra rock, pop, jazz, hip-hop og gospel til teaterforestillinger, musicals, shows, dans, klassiske koncerter, internationale gæstespil, comedy, stand-up, foredrag, events, talkshows samt børne- og familiearrangementer og rammer med et bredt repertoire på tværs af alle generationer. 

Adresse

Bibliotekstorvet 1

2970 Hørsholm

Facilities

Restaurant/Cafe

Sidst opdateret af
Hørsholm Bibliotek