©  Foto:

Hotel Gilleleje Strand fra 1896 - Enestående mødeoplevelser ved Kattegat 

En helt særlig stemning og atmosfære finder du på Hotel Gilleleje Strand, som er et badehotel fra 1896. Beliggende i centrum af den hyggelige fiskerby Gilleleje med strand og havn som nærmeste nabo. 

 Når konferencelokalet skal kunne lidt mere end blot være en ramme, er Hotel Gilleleje Strand måske stedet.

Hotellet er renoveret med respekt for husets alder og historie og har derfor en særlig sjæl og varme. Den hyggelige og behagelige atmosfære skaber rum for fordybelse og resultater.

Hold konferencer og livets fester i de smukke lokaler med historisk charme kombineret med moderne bekvemmeligheder. De perfekte rammer for konstruktive konferencer - og mindeværdige fester.

Lokalerne

  • Salon: Salonen er primært til konferencer og har plads til 6-12 personer. Her er udgang til egen balkon og en fantastisk havudsigt.
  • Lille Sal: Den lille Sal er perfekt til 12-30 personer og har direkte udgang til hotellets have.
  • Stor Sal: Arrangementer for 30-100 personer afholdes i den store sal, som har scene samt udsigt og udgang til den hyggelige have.

Faciliteter

  • Største møderum (kvm): 200
  • Antal grupperum: 2
  • AV-udstyr: Ja
  • Udstillingsareal (kvm): 50
  • Antal mødelokaler: 3
  • Antal personer i største konferencerum: 150
  • Antal hotelværelser: 25

Sov godt

25 værelser (Alle med komfortable kontinentalsenge og eget bad og toilet)

Det kan du glæde dig til

Glæd dig til en kulinarisk oplevelse tilberedt fra bunden af sæsonens friske råvarer, uanset om du indtager et festmåltid i Salen eller i vores stemningsfulde restaurant. Afslut evt. dagen i vores hyggelig Pub med et velskænket glas fadøl eller en cocktail – eller på Torvet på sommerdage.

Det helt særlige

Hotellet stræber efter at skabe en mindeværdig og personlig oplevelse for hver en gæst, og det imødekommende personale står altid klar til at gøre deres yderste for at opfylde dine ønsker og behov. Deres motto er, at hos dem kan det meste lade sig gøre! Her føler man sig hjemme, set og forkælet. De er stolte af at kunne skabe uforglemmelige oplevelser.

Brug omgivelserne

Omgivelserne ved hotellet byder på en unik vifte af aktiviteter lige udenfor døren. F.eks. walk ’n talk på stranden, havbad, saunagus, travaljeroning og cykel- eller vandreture i den smukke nordsjællandske natur. Det siges at den friske havluft skabt af både Øresund og Kattegat, og det særlige lys i Gilleleje, er godt for sjæl og sind.