Keramiker Finn Dam Rasmussen

Foto: Finn Dam Rasmussen
Attraktioner
Gallerier
Finn Dam Rasmussen er keramisk kunstner med eget værksted og showroom i Tisvilde. Han arbejder med skulpturel keramik i rene, enkle former og bruger en særlig teknik, som giver værkerne en nuancerig og sanselig overflade. Besøg en spændende kunsthåndværker, som gennem vedholdende eksperimenter med keramik og glasur i mange år har perfektioneret sit udtryk.  
Adresse

Haredalen 4

3220 Tisvildeleje

Kontakt

E-mail:finn@finnkeramik.dk

Telefon:+45 2936 6854

Finn Dam Rasmussen har siden 2008 arbejdet på fuld tid som keramiker med eget værksted i Tisvilde. Han har deltaget i utallige udstillinger og keramik-markeder i Skandinavien, England og Tyskland, og er desuden repræsenteret på Keramikmuseum Westerwald i Tyskland. Han er medlem af organisationerne Danske Kunsthåndværkere og Nordsjællandske Keramikere.

Monumentale unika værker

Finns keramik står stærkt er i enkle, monumentale former, som brændes ved ca. 1300 grader. Overfladen spiller en stor rolle; den er ofte skabt ved begitning, dvs. indfarvet ler, som spartles på genstanden i mange lag. Det resulterer i en levende, stoflig overflade, fuld af nuancer du kan blive ved med at gå på opdagelse i.

Bygget egen ovn til saltglasering

Keramikeren arbejder parallelt med teknikken saltglasering. Han har selv bygget den særlige ovn, som teknikken kræver: Salt sprøjtes ind i ovnen når den er knap 1300 grader varm, hvorved salt og ler indgår i en kemisk forbindelse, som giver en meget stærk, appelsinskrælsagtig glasur.

Kommercielt samarbejde

Finn skaber både unika og brugsting, og har bl.a. samarbejdet med restaurant Noma og Københavns Rådhus.

Besøg keramikerens værksted

Besøg Finn Dam Rasmussen i hans smukke værksted og udstilling i Tisvildeleje. Læs mere om keramikeren Finn Dam Rasmussen 

Adresse

Haredalen 4

3220 Tisvildeleje

Åbningstider

01 Jan 20 / 31 Dec 20

mandagtirsdagonsdagtorsdagfredaglørdagsøndag

11:00 - 18:00

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland