Julebutikken i Gurre

Foto: Alex Nyborg Madsen
Begivenheder
Begivenheder
Julebutikken i Gurre er lig med ægte julestemning for hele familien. Det traditionsrige julemarked drysser i år endnu engang julestemning ned over gæsterne.
Adresse

Rødegårdsvej 27

3000 Helsingør

Kontakt

E-mail:bakken27@hotmail.com

Telefon:61 26 83 12

Mobil:21 26 36 35

Igen i år har Julebutikken i Gurre formået at samle de smukkeste juletræer, juledekorationer, julepynt, nisser og alt andet julehjertet måtte begære. 

Julebutikken har eksisteret siden 1990, og har udviklet sig meget siden det hele startede. Og de formår stadig at bevare den hyggelige og dejlige familiestemning, som altid skinner igennem, når man kommer på besøg i butikken.

Et juleunivers for de små

På julemarkedet går hængebugsvin, påfugle, ænder, høns og kaniner rundt og leger med børnene, som også vil elske naturlegepladsen, trampolinen, nisse-stien og nisselandet. Der er ildsteder, hvor man kan varme sig, en kravletraktor til de små, og i weekenderne i december måned kommer en lokal rideskole og laver ponyridning i tidsrummet 11.00 – 16.00.

Masser af lækkerier og varme drikke

I weekenderne kan man købe æbleskiver, pandekager, økologiske slagtervarer, honning og alverdens hjemmelavede snaps og bolcher.

Julebutikken har lækre boder, og i julestuen kan du nyde pebernødder og et dejlig varmt glas glögg. 

Fæld-selv juletræ

Julebutikken i Gurre har et stort udvalg af fæld-selv juletræer. Grantræerne er af det smukke Normans-gran, og står klar i mange forskellige størrelser og i en super kvalitet. De søde medarbejdere står altid til rådighed til at nette et træ, banke en fod på eller give en hjælpende hånd. 

Der er mulighed for at hente pyntegrønt fra den 10. november. 

Der er gode parkeringsforhold og 40 nye parkeringspladser.

Læs mere om julemarkedet på Julebutikkens hjemmeside

Adresse

Rødegårdsvej 27

3000 Helsingør

Åbningstider

16 Nov 20 / 24 Dec 20

mandagtirsdagonsdagtorsdagfredaglørdagsøndag

09:00 - 17:00

Måske også interessant for dig:

Se mere
Sidst opdateret af
VisitNordsjælland