site logo

Jazz og julestemning med DR Big Band på Kulturværftet

Kom med til et brag af en julefejring, når DR Big Band indtager Kulturværftet i Helsingør. Oplev Miriam Mandipira, Bobo Moreno og det dygtige jazzorkester til showet ”Merry Christmas Baby”.

Julekoncert 2020 med DR Big Band

Læn dig tilbage i sædet og overgiv dig til julen. Altså til den jazzede, croonende, swingende jul. Til DR Big Bands juleshow ”Merry Christmas Baby” skal du høre syngende saxofoner og drum brushes spille de bedste juleklassikere. Mærk rytmerne brede sig i kroppen og vær sikker på, at du er kommet i julestemning, når du går – hvis altså ikke, du var det i forvejen.

DR Big Band har spillet siden 1964 og har 19 jazzmusikere på holdet. Bandet har indspillet over 80 albummer og har blandt andet været nomineret til en Grammy Award.

Kombiner juleshowet med en overnatning på Marienlyst Strandhotel

Miriam Mandipira, Danmarks store jazzsangerinde

Til juleshowet har DR Big Band allieret sig med jazzsangerinden Miriam Mandipira. Hun er efterhånden et navn, det er svært at komme udenom på den danske jazzscene og vandt i 2016 som Årets Danske Bluesnavn ved Danish Music Awards Blues 2016.

Bobo Moreno, sangeren med den stærke stemme

Bobo Moreno er det andet navn, der er med på scenen på Kulturværftet. Takket være sin stærke, alsidige stemme, har han sunget sammen med store danske navne som Sanne Salomonsen, D:A:D og Birthe Kjær. Bobo Moreno har også optrådt flere gange på tv, blandt andet for de kongelige.

Coronarestriktioner på Kulturværftet i Helsingør

Læs, hvordan Kulturværftet følger myndighedernes retningslinjer i forhold til covid-19