VisitNordsjælland

Jazz i Rosenhaven 2021

Oplev skønne udendørs jazzkoncerter i Rosenhaven med Frederiksborg Slot som nærmeste nabo.  

Fra d. 12. juni til d. 14. august 2021 kan du hver lørdag fra kl. 11 – 14 sidde i Rosenhaven bag restaurant Rib House i Hillerød og lytte til dejlig jazz musik, mens du nyder en øl eller lidt frokost, og samtidig har en af Danmarks smukkeste udsigter til Frederiksborg Slot.

Danske og udenlandske bands

Både danske og internationale musikere vil underholde lørdag efter lørdag. Se hele programmet på hjemmesiden. Koncerterne er gratis, og der kan ikke bestilles bord - så mød op i god tid.

Programmet for 2021 ser således ud:

"Jazz i Rosenhaven" har taget navn efter, at der spilles traditionel jazzmusik i Rosenhaven, et gammelt Hillerød klenodie og mødested som mange hillerødanere husker helt tilbage fra de var meget unge, og hvor man sad bænket i hyggelige båse omkranset af hække og spiste is og drak sodavand. Haven forfaldt mod slutningen af forrige århundrede, og rosenbuskene forsvandt, men er nu bragt tilbage til sin tidligere storhed af ejerne af restaurant Rib House, Slotsgade 52 i Hillerød.

Rosenhaven ligger lige bag restauranten, hvorfra havens gæster har en vidunderlig udsigt over Slotssøen, Frederiksborg Slot, Jægerbakken og den smukke Barokhave. En anløbsbro for den lille færge "Frederiksborg" lægger til lige udenfor Rosenhaven og bringer folk fra Barokhaven og byens smukke torv.

"Jazz i Rosenhaven" er et midtby-projekt, som Hillerød Kommune og videncentret C4 har igangsat med det formål at styrke Hillerød som handelsby.