Oprindeligt anlagt som krigshavn for kanonbåde under kong Frederik d. 6., men aldrig færdiggjort da staten gik bankerot. Inderhavnen er i dag den smukke sø ved kunstmuseet Louisiana. Yderhavnen, Humlebæk havn, er udelukkende opført i kampesten og træ. Ca. 100 bådepladser, trådløst internet, gratis lån af cykler, grillplads. Både- og reparationsværft.
Der er stadig aktive fiskere, gode faciliteter, smuk natur og skønne strande. Og så er der aldrig langt til nogle af Nordsjællands bedste seværdigheder.