site logo

Højtlæsning ved skuespiller Bodil Jørgensen

 Læn dig tilbage og slap af når skuespilleren Bodil Jørgensen læser højt af to af H. C. Andersens gamle klassikere.

Historien om en moder

Tirsdag den 5. januar havde Nivaagaards Malerisamling, inviteret skuespiller Bodil Jørgensen til at læse H. C. Andersens ”Historien om en moder” højt. Dette var i forbindelse med særudstillingen ”Historien om mødre”. På grund af restriktioner måtte Nivaagaards Malerisamling aflyse højtlæsningen, men det betyder ikke at du skal snydes for en god historie. Som en nytårsgave optog Nivaagaards Malerisamling Bodil Jørgensens højtlæsning af ”Historien om en moder” og den kan nu ses på deres hjemmeside.

Hvad Fatter gør

Og bare rolig, Nivaagaards Malerisamling har skam ikke glemt fædrene. Du kan nemlig også høre Bodil Jørgensen læse en anden af H. C. Andersens fortællinger. Nemlig ”Hvad fatter gør, det er altid det rigtige”.

Se flere film om Nivagaards Malerisamlings udstillinger her.