Hillerød Turistinformation (LUKKET indtil videre pga. Covid-19)

Foto: VisitNordsjælland
Service og information
Øvrig turistinformation
Nordens største renæssanceslot, UNESCO verdensarv og Nordsjællands bedste shopping er 3 gode grunde til at besøge Hillerød. Den charmerende by ligger i hjertet af Nordsjælland, omgivet af store skove og med Frederiksborg Slot som enestående historisk vartegn. Hillerød er fuld af liv og historie, men er også en ideel base for at opleve resten af Nordsjælland. Her er nemlig aldrig langt til store skove, dejlige strande, masser af kulturoplevelser eller en smuttur til København. Så når du skal vælge dit næste rejsemål for ferie, konference eller weekendophold, giver det rigtig god mening at vælge Hillerød.  
Adresse

Frederiksværksgade 2 A

3400 Hillerød

Du er ankommet til Hillerød – hvad nu?

Kom ind på Hillerød Turistinformation og få gode råd, praktisk hjælp og masser af inspiration til hvad du skal opleve i Hillerød og omegn.

Hvad sker der på Frederiksborg Slot lige nu? Hvordan kommer jeg ud i UNESCO Verdensarven Parforcejagtlandskabet? Hvor begynder cykelrute 33 mod Gilleleje? Du får tips til korte og lange cykelture, vandreture i skoven og de bedste aktiviteter for børnefamilier.

Tips til hvor du skal bo, hvor du skal spise, shoppe, høre musik og gå på udstillinger. Og hvordan du kommer nemt rundt i regionen med offentlig transport.

Find vej til turistinformationen

Turistinformationen ligger i Kunsthuset Annaborg, Frederiksværksgade 2A, 3400 Hillerød - lige ved Frederiksborg Slots parkeringsplads.

Fra Hillerød Station, tag bus 301 mod Ålholmparken eller bus 302 mod Sophienlund . Stå af ved stoppestedet Frederiksborg Slot eller Rådhusstræde, og gå de ca. 100 m. til Kunsthuset Annaborg og Hillerød Turistinformation.

Se turistinformationens åbningstider her:

Juni: torsdag – lørdag 10 - 16
Juli: mandag – lørdag 10 - 16
August: mandag – lørdag 10 – 16

Planlæg og få mere ud af dit ophold

På turistinformationen kan du hente bykort over Hillerød og Nordjællandskortet, som giver overblik over cykel- og vandreruter, ride ruter og Margueritruten. 

Giv dig tid til at studere turistmagasinet Kongernes Nordsjælland, din guide til ferie og oplevelser i Nordsjælland. Her er inspiration til mange timers oplevelser og aktiviteter for både børn og voksne. Du bliver klogere på hvorfor Parforcejagtlandskabet er på UNESCO’S verdensarvsliste, og hvilke natur- og kulturoplevelser Nationalpark Kongernes Nordsjælland byder på.

Spar tid og penge med et Copenhagen Card

Køb dit Copenhagen Card på Hillerød Turistinformation. Et Copenhagen Card gør det nemt for dig at komme rundt i Nordsjælland og til København, og du skal ikke bekymre dig om transportpriser, zoner og entrébilletter – de er inkluderet.

Alle de største attraktioner i Nordsjælland og København er med i ordningen, i Hillerød f.eks. Frederiksborg Slot og Den Lille Færge. Når du tager bus, tog eller metro rundt i hele regionen behøver du blot at vise dit Copenhagen Card.

Køb kortet til 24, 48, 72 eller 120 timers oplevelser og transport. Du kan også købe dit CopenhagenCard online her.

Hvor får du turistinformation om Hillerød og Nordsjælland uden for åbningstiden?

www.visitnordsjaelland.com er åben hele døgnet, hele året, så når turistinformationen er lukket lades du ikke i stikken. Hjemmesiden giver dig information om de store attraktioner, de små ukendte perler, overnatning, spisesteder, begivenheder og meget mere.

Søg på det, der interesserer dig mest: aktiv ferie, ferie for børn, kunst & design, slotte, spisesteder, camping eller måske spa & velvære? Du kan også bestille trykt materiale som magasin, bykort og landkort via hjemmesiden, og booke forskellige oplevelser.

Hvad er en turistinspiration og hvad kan du bruge den til?

En turistinspiration ligger typisk et sted, hvor der kommer mange mennesker i forvejen - f.eks. et hotel, et havecenter eller et shoppingcenter.

Her kan du hele året hente trykt turistinformation i åbningstiden, dvs. turistmagasiner på dansk og engelsk, bykort og Nordsjællandskort - men ikke forvente personlig turist service. Kunsthuset Annaborg er turistinspiration, når turistinformationen er lukket uden for højsæsonen.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte VisitNordsjælland med spørgsmål vedr. seværdigheder og oplevelser i Hillerød på

  • tlf.: (+45) 4921 1333
  • mail: kfo@visitnordsjaelland.com 
Adresse

Frederiksværksgade 2 A

3400 Hillerød

Åbningstider

04 Jun 20 / 30 Jun 20

Thu, Fri, Sat

10:00 - 16:00

01 Jul 20 / 31 Aug 20

Mon, Tue, Wed, Thu, Fri, Sat

10:00 - 16:00

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland