Fuglebjerggaard

Foto: VisitNordsjælland
Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
Adresse

Hemmingstrupvej 8

3200 Helsinge

Kontakt

E-mail:kontor@fuglebjerggaard.dk

Telefon:48393943

Camilla Plums økologiske gård med salg af egne produkter. Her får du masser af økologi.

Gårdbutik
På gården er der åbent alle hverdage kl. 8 – 16, hvor der er salg af krydderier og årstidens frugt og grønt. Man kan også handle i den økologiske planteskole, hvor der sælges tomater, chili, krydderurter, stauder og frugttræer.

Besøgsgård
På Fuglebjerggaard er der masser af dyr som man kan komme helt tæt på. Der er køer, grise, får og høns og når de er klar bliver de slagtet lokalt og kødet kan købes i gårdbutikken. Alt den mad dyrene får bliver dyrket på gården. Naturligvis er der også katte og om sommeren kattekillinger, der elsker at blive kælet. Der arrangeres jævnligt guidede omvisninger i den store frodige have og om sommeren er der selvpluk af økologiske frugter og bær.

Fuglebjerggaards køkken
I køkkenet på fuglebjerggaard produceres alle de produkter der sælges i netbutikken, gårdbutikken og i Landhandlen i Jægersborggade. Det er også her opskrifterne til Camilla Plums mange bøger udvikles. Fuglebjerggaard er kendt for sine mange lækre krydderiblandinger der også fremstilles her. Nogle gange hen over året bruges køkkenet, når der skal laves mad til Pop up Restauranten.

Kurser
På Fuglebjerggaard afholdes et væld af kurser – om haven, mad, kryderrier, syltning, pølser og bagning – for blot at nævne nogle. På hjemmesiden du læse om alle de kommende kurser og booke plads.

Julemarked
Det økologiske julemarked på Fuglebjerggaard er et bombardement af julestemning, farver og dufte. Cafeen bugner af dejlige julekager, glögg og kaffe og i gårdbutikken kan købes pynt til træet og hentes inspiration til den skønneste juletid.

Se mere her

Adresse

Hemmingstrupvej 8

3200 Helsinge

Følg på:

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland