Fotoudstilling på Frederiksborg Slot | Corona lukker Danmark

Hvad skete der bag Statsministeriets lukkede døre i de kritiske uger i marts, hvor Corona-virus for alvor ramte Danmark og lukkede landet ned? Den prisvindende fotograf Mads Nissen fulgte statsministeren og dokumenterede øjeblikke, der er gået over i danmarkshistorien. Se fotoudstillingen på Nationalhistorisk Museum.

Det er blevet kaldt den største krise i landet siden 2. Verdenskrig, dagene i marts 2020 hvor Covid-19 for alvor ramte Danmark. Bag døre, der ellers er lukkede, fik Politiken-fotograf Mads Nissen lov til at følge statsminister Mette Frederiksen helt tæt på.

Det er der kommet en stærk fotoserie ud af, hvor fotografen bl.a. har indfanget de historiske minutter, hvor Mette Frederiksen bekendtgør, at Danmark lukkes ned. Overfor Folketingets øvrige partier og overfor befolkningen.

Det er nutidshistorie, som allerede er gået over i Danmarkshistorien. Intense og stærke fotografier af en statsminister under ekstremt pres, sammen med andre ministre, politikere, rådgivere og embedsmænd.

Du kan se den prisvindende fotograf Mads Nissens fotoserie om Statsministeriet indefra på Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot, fra d. 10. oktober til d. 3. januar 2021.

Praktiske oplysninger