VisitNordsjælland

Det Kontrapunktiske Portræt – Se Lars Physants portræt af Prinsesse Benedikte

Se det betagende portræt af H.K.H. Prinsesse Benedikte på Det Nationalhistoriske Museum. Det, og mange andre af Lars Physants værker, kan du opleve på udstillingen Det Kontrapunktiske Portræt.

En prinsesse i rød kjole

Hun kigger ud mod dig med et nysgerrigt blik. Hænderne er samlet foran kroppen med glimtende fingerringe. Prinsesse Benedikte står som midtpunkt i Lars Physants portrætmaleri i en smuk, rød kjole.

Til prinsessens venstre side står fotografier af familien. Til hendes højre skinner det royale slotsinteriør. Og i baggrunden hænger et maleri i guldramme med et motiv af kongeligt dansk porcelæn, der vidner om kongeslægtens hundredårige tradition.

Dette og mange flere af Lars Physants portrætter kan du opleve på Det Nationalhistoriske Museum.

Besøg Det Nationalhistoriske Museum

Se H.K.H. Prinsesse Benedikte på Det Nationalhistoriske Museum

Én af Det Nationalhistoriske Museums helt store opgaver, er, at samle portrætter af danskere, der har en vigtig position eller har gjort noget vigtigt for samfundet. H.K.H Prinsesse Benedikte har gennem årtier markeret sig ved sin dygtige varetagelse af rigsforstanderskabet, ligesom hun har haft mange både danske og internationale protektioner.

Se det betagende portræt, som Lars Physant har malet af H.K.H Prinsesse Benedikte.

Gå en tur i barokhaven efter dit besøg

Dyk ned i Lars Physants tilgang til metode og portrætkunst

På udstillingen kan du se et udsnit af Lars Physants virke. Her bliver det tydeligt, hvordan han arbejder med kunsten – med improvisation og komposition som centrale elementer.

Du kan blandt andet se forstudier til værket med Prinsesse Benedikte. Men du kan også se andre værker af kunstneren, som har malet flere danske og udenlandske personligheder.

Gå også en tur i Hillerød centrum, når du er i byen