Café Vaabengaard

Foto: VisitNordsjælland
Spisesteder
Cafeer
Adresse

Nordre Havnevej 7

3250 Gilleleje

Café Vaabengaard er placeret midt på havnen i Gilleleje med en unik udsigt over fiskerbådene fra terrassen, balkonen og indendørs.

Der serveres bl.a. brunch, store frokostsalater, pølse-ostebræt, sildetallerken, rugbrødssandwich og kage - samt et bredt udvalg af kaffe, økologiske sodavand, saft, øl og vin. Indendørs er der plads til selskaber op til 30 personer. Festmenuer kan arrangeres - også ud af huset. Råvarerne er fra primært danske og så vidt muligt fra lokale kvalitetsproducenter. Café Vaabengaard er medlem af foreningen "Smag på Nordsjælland".

Gilleleje er Sjællands nordligste punkt. En dejlig sommerby med en aktiv fiskeri havn, masser af special butikker og et væld af oplevelser hele året.

Et oplagt sted til en shopping tur

Gilleleje er en livlig turist-, handels- og fiskerby med Sjællands største fiskerihavn som sit naturlige centrum. I byen finder du unikke forretninger, der matcher enhver stil og pengepung. Her er mange dagligvarebutikker, men også et stort udvalg af fx inspirerende brugskunstforretninger, frisører, legetøjsforretninger samt mange tøjbutikker. Trænger du til et hvil, er der masser af hyggelige restauranter og cafeer. Handelsstandsforeningen sørger for at der gennem året bl.a. bliver arrangeret hyggelige torvemarkeder, kulturnat og musik.

Gilleleje, den mest kreative by i Danmark 2017.

I 2017 har Gilleleje været med i et opløb på 100 danske byer i konkurrencen om at blive Danmarks mest kreative by. D. 7. november blev det offentlig gjort at Gilleleje  har fået førstepladsen i finalen mellem 8 byer. 

Således har Gilleleje vundet to første pladser indenfor to år, idet byen i 2015 blev Danmarks bedste værtsskabs by. Gilleleje deltog i 2015 i en mysteryshopping undersøgelse, hvor både restauranter, butikker og turistinformation blev besøgt flere gange hen over sommeren. Dette resulterede i at byen blev nummer 1 ud af 32 byer i hele Danmark.

 

Adresse

Nordre Havnevej 7

3250 Gilleleje

Følg på:

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland