B-hageriet

Foto: VisitNordsjælland
Spisesteder
Cafeer
B-hageriet er en hyggelig café med morgenmad og frokostretter i centrum af Hillerød – men den er meget mere end det. Når du besøger caféen træder du ind i et særligt univers af hjemlig hygge, nærvær og omsorg. Skuldrene falder automatisk ned, for her er godt at være. Ved baren, i dagligstuen, i ungdomsrummet eller i orangeriet i selskab med frodige grønne bregner.
Adresse

Slotsgade 15, Baghuset

3400 Hillerød

Kontakt

E-mail:info@b-hageriet.dk

Telefon:93 40 02 02

B-hageriet ligger i en baggård til Slotsgade 15, i en gammel industribygning fra den tidligere Nordstensfabrik, som er en vigtig del af Hillerøds historie. I gården er der udeservering om sommeren, og desuden god plads til at parkere cyklen eller barnevognen.

Rummelig og fuld af overraskelser
Cafeen er overraskende rummelig og i 2 plan, med et stort lyst lokale i stuen med bar, spiseborde, et afslappet sofahjørne og legetøj til børn. Tager du trappen op til 1. sal, venter der spændende overraskelser. Her træder du ind i en hyggelig, bedsteforældreagtig stue med sofa, lænestole og malerier på væggene. Fortsæt til ungdomsværelset, der har stort bordfodbold samt langbord og bænke med plads til brætspil eller lektielæsning.
Træd derpå ned ad de tre trin til Orangeriet, caféens mest unikke rum: Bliv badet i lys fra de store, industrielle ovenlysvinduer og bliv forundret over den levende væg af grønne bregner. Fald i staver foran vægdekorationen med kæmpe englevinger, skabt af utallige cd’er – det perfekte selfie-spot! Orangeriet bruges også til intimkoncerter – se hvornår på B-hageriets kalender.

Hjemmelavet og økologisk
B-hageriet har fokus på enkel og velsmagende mad, som laves fra bunden i caféens eget køkken og bageri. Køkkenet er baseret på lødige, overvejende økologiske, råvarer fra lokale leverandører. Spisekortet varierer hen over året, så det afspejler årstidens råvarer. B-hageriet er registreret som økologisk spisested, med sølvmærke.

Morgenmad efter din smag
Sammensæt din egen favoritmorgenmad ud fra et udvalg af småretter: Surdejsbrød, ost og marmelade – eller måske en avocadomad, varmrøget ørred eller Arme Riddere?
Se B-hageriets morgenmadspisekort her

Frokost til alle overbevisninger
Er du ude efter en lækker frokost, har cafeen et godt udvalg som tilgodeser både kødspisere, vegetarer og veganere. Årstidens suppe, brød & pålægsbræt, burgere i flere variationer eller måske en svampetoast? Udvalget følger årstidens råvarer. Der er også tænkt på børnene, med forskellige småretter som de fleste børn kan lide.
Se B-hageriets frokostspisekort her

Den søde tand og den lille sult
Til eftermiddagskaffen/teen kan du vælge hjemmebagt kage eller andet sødt – se udvalget i baren. Gælder besøget en øl eller et glas vin, kan du supplere med saltmandler, ølpølser eller fritter.

Koncertmenuer
B-hageriet samarbejder med spillestedet Støberihallen, så du i forbindelse med koncerter kan nyde en særlig koncertmenu inden musikoplevelsen.

Læs mere om B-hageriet her

Adresse

Slotsgade 15, Baghuset

3400 Hillerød

Facilities

Udendørs servering

WiFi

Hovedret: < DKK 150

Det økologiske spisemærke sølv

Relaterede produkter

Opdateret af:
VisitNordsjælland