Anupama Kundoo - Taking Time | Arkitekturens Værksteder på Louisiana

Foto: Javier Callejas Architecture Photography
Begivenheder
Begivenheder
Louisiana viser den fjerde udstilling i serien Arkitekturens Værksteder, denne gang med den indiske arkitekt Anupama Kundoo. Titlen ”Taking Time” er en kommentar til den masseproduktion, nutidens arkitektur skabes i, for arkitekten insisterer netop på at bringe tid tilbage i den arkitektoniske proces og bruge lokalt håndværk. Få et spændende indblik i anderledes arkitektur med holdning – på Louisiana fra d. 8. oktober til d. 31. januar 2021.
Adresse

Gammel Strandvej 13

3050 Humlebæk

Kontakt

E-mail:mail@louisiana.dk

Telefon:49 19 07 19

Anupama Kundoo er født i Indien 1967 og opvokset her. Hun har boet og arbejdet i både USA og Europa, men alle hendes byggerier er opført i Indien, primært i den eksperimentelle by Auroville i den sydlige del af landet. Kundoos fokus er at lære af historisk regional arkitektur og lokalt håndværk, og gentænke det i nutidig og fremtidig arkitektur.

Taking Time

Elementet TID er helt centralt i Anupama Kundoos måde at arbejde på. Hun stræber efter at lære af den lokale indiske byggekultur, og den tid, der ligger i arbejdet med stedsspecifikke lokale materialer.

Tid er i mere end én forstand en knap ressource i det moderne samfund: de opfindelser og nye produktionsformer, vi skaber for at spare os tid, er samtidig dem, der fratager os kvalitativ tid. At skabe og konstruere med hænderne tager tid, så det handler for Kundoo ikke om at spare tid, men at bruge tiden kvalitativt.

Kundoo ønsker at gentænke det historiske, føre det ind i nutiden og give ideer og viden videre til fremtiden. Arkitekturen ses som et vidnesbyrd på tværs af generationer.

Fortid, nutid, fremtid

Udstillingen ”Taking Time”er opbygget i tre dele: fortiden, nutiden og fremtiden. 

Naturens formgivning som inspiration

Første del viser de traditionelle indiske byggemetoder, men præsenterer også Kundoos fascinerende arkiv med inspirationsobjekter fra naturen: sneglehuse, blade og stenarter. Vi ser læren fra naturens konstruktioner omsat til tektoniske modeller i målestoksforhold 1:5, og hvordan tektoniske undersøgelser er omsat til hendes egen arkitektur.

Løsning på Indiens boligmangel?

Anden del viser Kundoos Full Fill Home i fuld skala. Huset er oprindeligt skabt i ferrocement, et materiale de fleste mennesker selv ville kunne bygge huse med. Derfor er huset en mulig løsning på problemet med boligmangel i Indien.

Fremtidens arkitekter 

Sidste del præsenterer et stort fremtidigt boligprojekt i Auroville, som Kundoo arbejder på sammen med studerende fra arkitektskoler i USA, Tyskland og Danmark. De bygger på en stor model, som vil fylde det meste af Louisianas Store Sal.

Auroville - en universel by

Den sydindiske by Auroville, hvor hovedparten af Kundoos værker er opført, blev grundlagt i 1968 med ambitionen om at skabe en universel by for alle religioner og folkeslag, på et bæredygtigt grundlag. Hovedarkitekten er den franske arkitekt Roger Anger (1923-2008), som Anupama Kundoo er inspireret af.

Kundoo står bag flere bygninger i byens administrative og åndelige centrum, samt offentlige boligkomplekser og private boliger. Bygningerne afspejler mødet mellem modernisme og traditionel indisk byggekultur.

FAKTA

Adresse

Gammel Strandvej 13

3050 Humlebæk

Åbningstider

08 Oct 20 / 31 Jan 21

tirsdagonsdagtorsdagfredag

11:00 - 22:00

lørdagsøndag

11:00 - 18:00

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland