Temature med guide
Der bliver løbende arrangeret guidet ture på Tisvildevejen med mange forskellige temaer, lige fra ture, hvor du får fortællinger om kultur- og naturlandskabet til ture med fokus på mindfulness.Turenes længde varierer fra et par timer til flere dage med overnatning og forplejning.
Få arrangeret din egen tur
Slip for arbejdet med at finde overnatning og overvejelserne omkring forplejning og bagagen, og lad os arrangere det hele. Vi arrangerer fler- og endagsture, lejrskoler, teambuilding, firmaturer og meget mere.
Skal du holde en fødselsdag eller på tur med familien, veninden eller kollegaerne, så kontakt os og vi sætter en tur sammen efter dine ønsker, men hvor vi tager os af alt det praktiske.
Den årlige sommerpilgrimsvandring
Sommerpilgrimsvandring på Tisvildevejen er en helt unik vandring i Nordsjælland.
Deltagerne bliver taget med gennem nogle af de smukkeste og mest varierede landskaber, Danmark kan byde på. Landsbyerne inviterer deltagerne til lokale arrangementer, der helt eksklusivt er lavet for deltagerne på sommerpilgrimsvandringen.
På hele den 6 dage lange tur, fortæller vores guider om det flere hundrede år gamle kulturlandskab, med bl.a. historier om Esrum Klosters munke, kongemagtens indflydelse på landskabet, den store sandflugt, og områdets mange helligkilder.