Kystfiskeri i Halsnæs

HVIDE KLINT er én af Roskilde Fjords mest afvekslende pladser, der kan fiskes fra den lille bugt i nord og hele vejen sydover til Ølsted strand. Pladsen kan fiskes både med spin og flue, det er ligeledes en super plads, hvis du vil have mulighed for at sætte en pontonbåd eller kajak i vandet. Hvide Klint har også landets eneste flydende shelter, som altid er et besøg værd, hvis du vil prøve en gang natfiskeri. Parkering kan finde sted på Poul Rasmussensvej, 3300 Frederiksværk.

Bredde 55.57’19.2 N 

Længde 12.01’18.0 E

SLAGGEMOLEN ligger øst for Frederiksværk havn og vest for stålvalseværket, og den lille kunstige bugt er i perioder en magnet for fjordens ørreder. Parkering kan finde sted på Havnelinien 19, 3300 Frederiksværk

Bredde 55.57’55.2N 

Længde 12.00’06.9E

SØLAGER er et kyststræk tæt ved et færgeleje, hvor der går en rende helt tæt under land. I de kolde måneder, hvor færgen ikke sejler, kan der fiskes på begge sider af renden. Parkering finder sted ved Kulhusvej 10, 3390 Hundested. (Vær opmærksom på at trækfærgen kun er i drift fra 1. April – 30 september) 

Bredde 55.56’41.9N

Længde 11.54’07.1E

STEJLEPLADSEN ligger i den store bugt øst for Lynæs. Bugten byder på et meget varieret fiskeri med blød bund og ålegræsbælter ind mod Lynæs samt fine rev med sten og blæretang på østsiden af bugten. Bugten består af mange dybe badekar, og det er sjældent at der ikke er fisk i området. Der landes hvert år indtil flere rigtig store havørreder fra denne plads. Parkering finder sted ved St. Karlsmindevej 82, 3390 Hundested.

Bredde 55.56’40.4N

Længde 11.52’46.4E

LYNÆS FORT ligger i mundingen af Isefjorden, og området omkring består af sandede badekar, muslingebanker og ålegræsbælter. Man fisker godt fra pladsen hele året, men især i foråret og efteråret, når fiskene trækker til og fra fjorden, kan man opleve et fremragende fiskeri her. Parkering kan finde sted ved Lynæs fortvej 69, 3390 Hundested.

Bredde 55.56’45.2N

Længde 11.51’19.4E

SKANSEN HUNDESTED ligger som porten mellem den åbne Kattegat-kyst og den mere intime fjordkyst. Pladsen strækker sig fra p-pladsen på Skansevej og hele vejen ud til Spodsbjerg Fyr ved Knud Rasmussens Hus. Parkering kan finde sted ved Skansevej 32, 3390 Hundested.

Bredde 55.58’12.1N

Længde 11.50’56.9E

NØDEBO HUSE er en klassisk Kattegat-kyst. Strækket består af en lang række rev med masser af sandrevler og badekar, og kysten imellem revene ændrer sig fra storm til storm i takt med at sand­revlerne flytter sig. I foråret kan man opleve rent bonanzafiskeri her, eftersom 2 af Halsnæs’ største afvandingskanaler har sine udløb på strækket. Parkering kan finde sted ved Nødebovejen 156, 3390 Hundested og ved Galjebjerg 4, 3390 Hundested.

Bredde 55.59’28.6N

Længde 11.54’10.8E

HALD STRAND har igennem årene været kendt for sine mange havørreder, og der bliver stadig fanget masser af havørreder herfra. Der fiskes fra trappen ved den offentlige p-plads og ca 800 meter østover til det store stenrev. Parkering finder sted ved Klintevej 40, 3390 Hundested.

Bredde 55.59’52.7N

Længde 11.55’11.8E

MELBY OVERDREV ved Liseleje har Nordkystens længste badekar. Det kan fiskes fra Høfderne i Liseleje og hele vejen til Stænge Hage - hele 6 km fremragende fiskevand. Parkering finder sted ved Lisehøjvej 3 3360 Liseleje eller Bisp Absalonsvej 35 3300 Frederiksværk.

Bredde 56.00’56.1N

Længde11.58’17.0E

STÆNGE HAGE er et enligt rev, der strækker sig godt ud i Kattegat. Her ligger Stængehage godt, midt på en lang sandet strækning.

Bredde 56.02’52.9N

Længde12.02’27.5E

 

Del denne side