
Helsingør er en kulturby med dybe rødder i historien. Verdenskendt for Kronborg, Shakespeares Hamlet og Øresundstolden, som var grundlag for byens velstand i mere end 400 år. I nyere tid har omdrejningspunktet været Helsingør Skibsværft – i dag ombygget til Kulturværftet, et dynamisk kulturhus med koncerter, teater, hovedbibliotek, udstillinger og et værftsmuseum. Kulturhavnen, som omfatter M/S Museet for Søfart, Kulturværftet og Kronborg, forbinder det gamle renæssanceslot med Helsingørs bykerne i et inspirerende møde mellem historie og nutid.
Kronborg Slot er et af Nordeuropas betydeligste renæssanceslotte og er berømt verden over for at være skueplads for Shakespeares Hamlet. Kronborg er mere fæstning end slot.
M/S Museet for Søfart er tegnet af verdenskendte BIG - Bjarke Ingels Group. Museet ligger i smukke omgivelser ved Helsingør Havn og med Kronborg som nabo.
Danmarks Tekniske Museum er et eldorado for nysgerrige børn og voksne. Her er der familieoplevelser for fuld kraft. I kommer tæt på naturvidenskab, teknik og industri – herunder luftfart.
Oplev Øresundsakvariet og dyrelivet i Øresund. Føl på en søstjerne eller en kammusling i de store føleakvarier eller deltag i fodring af dyrene eller nogle af de mange andre aktiviteter.
Spis godt i Helsingør
Mens du alligevel er i Helsingør... Oplev en verden af attraktioner, begivenheder og events.
I Kulturværftet forenes Helsingørs værftshistoriske ånd med et moderne center for kulturel innovation. Kulturværftet er mere sted end bygning, da værftet med sin rigdom af forskelligartede rumligheder fremstår som et mødested, der inviterer til at gå på opdagelse, til indlevelse og til udfoldelse.
Helsingør er en særdeles aktiv kulturby med store internationale festivals og en spækket koncertkalender på Kulturværftet året rundt. Oplev musik, teater, udstillinger og foredrag i og omkring Helsingør.
En ganske gratis og sjov attraktion er Helsingørs 5 store murmalerier. Her får du byens historie fortalt i storslåede, farverige og fantasifulde malerier som appellerer til både børn og voksne. Gå på opdagelse i de detaljemættede fremstillinger af
Vælg mellem storslåede badehoteller og hyggelige b&b, hvor du nemt kan hvile dig, slappe af og udforske Nordsjælland
Helsingør Nordhavn blev bygget som fiskeri-og lystbådehavn af Helsingør Kommune i årene 1932-1934 og udvidet i begyndelsen af 1970’erne til den nuværende størrelse. Helsingør Havne tæller også færgehavnen med Sundbusser og bilfærger til Sverige. I løbet af året lægger store krydstogt skibe til på reden ud for Helsingør og sejler besøgende gæster til kongekajen.

Tag bilen eller gå ombord på Forseas færger mellem Helsingør og Helsingborg. Turen varer blot 20 minutter.
Kulturhavn Kronborg forbinder Helsingør By med slottet og åbner byen mod vandet. Det sker via pladsen foran Kulturværftet og den udvidede Kongekaj. Nogle af Kronborgs historiske fæstningsværker er blevet renoveret eller genskab i moderniseret form, det gælder ravelinen i havnen og voldgraven ind mod slottet. Projektet er realiseret i et partnerskab mellem RealDania, Helsingør Kommune og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Projektet er udviklet i et samarbejde med landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen. Første spadestik til Projekt Kulturhavn Kronborg blev taget 18. september 2008 og Kulturhavnen blev indviet 25. maj 2013.
Havneguide.dk hjælper dig med at finde ud af, hvordan og hvad der er relevant for dig, når du lægger til i en havn.
Her kan du parkere i Helsingør, og der er mange gratis parkeringspladser i nærheden af stadion