©  Foto:

Vildsvin hos Nordsjællands Vildt

Nær Rågeleje finder du Nordsjællands Vildt, som har opdræt af vildsvin samt gårdbutik med salg af kød. Her er skabt et lille paradis for efterkommere af de danske vildsvin. De lever ude hele året i stort hegn med god plads, beplantning, ly og læ. Her har de optimale forhold for god, naturlig trivsel, flok og familieliv. 

Tag børnene med 

Det er muligt at komme helt tæt på og rundt om hegnet, hvor de nysgerrige vildsvin bor. Der kan hver sommer og hver vinter (i vinterferien) ses små stribede vildsvine-unger i hegnet sammen med deres ældre søskende og øvrig familiemedlemmer. 

Gårdbutik 

På gården findes lille gårdbutik med salg af forskellige kødprodukter fra opdrættet: både frost- og kølevarer tilbydes i små og større portioner: Køller,koteletter, culotter, mørbrad, grillpølser mm. På køl findes ofte bacon og røgvarer til tapas. Udvalget kan dog variere over året. Der rådgives om tilberedning af kødprodukterne.

Åbningstider

  • Hver lørdag Kl. 9-11
  • Desuden Kl. 9-12 i flg skoleferier:
  • Sommerferien (uge 28-31)
  • Efterårsferien (uge 42)
  • Påskeferien 
  • Vinterferien (uge 7)
  • Åbent efter aftale: Tlf.: +4522321312