Gå til indhold
©  Foto:

Vandretur i kongernes fodspor

70 kilometer på tre dage fra den 11. august til 13. august 2023. Kongernes Hike er en vandretur med et historisk tvist - og lidt forkælelse!

Vi går i fodsporene på de store danske konger og får de gode fortællinger, både de historiske korrekte og de mere fantasifulde om kongerne, om krige og kærlighed og om familie og forræderi.

Samtidig hylder vi de lokale producenter af lækre råvarer. Som deltager på Kongernes Hike får du mulighed for at smage på noget af det bedste, Nordsjælland kan tilbyde.

Tag med på Kongernes Hike fra Kronborg til Marienlyst Slot, videre til Gurre Slotsruin, Esrum Kloster og Søborg sø og Slotsruin. Vi kommer forbi Gilleleje Havn og slutter i Hornbæk. Turen går igennem de store bøgeskove i Nordsjælland, når vi går gennem Teglstrup Hegn og Gribskov.

Kongernes Hike består af tre dagsetaper og to overnatninger.

På hver lejrplads inviteres du til historier om bålet, hvor du får endnu mere at vide om kongerne, deres slotte, deres kampe og naturen vi vandre i. Og du får en masse andre spændende historier oven i købet. På lejrpladserne står der lokale kokke, som er klar til at sørge ekstra godt for dig med lækker fra jord-til-bord-mad til alle deltagere.

Du sover i dit eget telt, og sørger selv for dit udstyr. Du går med nye eller gamle venner og bliver forkælet, når du kommer frem til lejrpladserne.

Du kan læse mere om turen samt priser og mulighed for at booke på Kongernes Hike

Share your wonders: