skip_to_main_content
VisitNordsjælland

Skovskolens Julemarked | Skovnisser, træhytter og ægte julehygge!

Tag hele familien med når Skovskolen sørger for at alle mand kommer i julestemning! Mulighederne er mange når Skovskolens studerende inviterer til julemarked. Skovnisser og søde studerende vil sørge for, at dig og din familie kommer i ægte julestemning blandt træhytter og boder, der sælger julehygge, så det knager.

Skovskolen i Nødebo byder traditionen tro velkommen til et hyggeligt julemarked i et magisk vinterlandskab for hele familien. 

Kom og besøg julemandens værksted, hvor du kan lave din egen julepynt, eller julestuen, hvor der serveres glögg og æbleskiver.

Køb lokalt producerede lækkerier til ganen, som julesmåkager eller hjemmelavet marmelade - og til de voksne serveres der lækker, lokalt produceret snaps og mjød. Både Skovskolens studerende og eksterne virksomheder vil have boder med alt fra flettede kurve til trækunst!

Skovskolen sælger desuden juletræer til gode priser, der også kan hentes uden for julemarkedets åbningstider. Kom og besøg Skovskolens Julemarked – det vil få dig i ægte julestemning!