
Se på stjerner på Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvildeleje
På Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvildeleje kan I anden og sidste lørdag i hver måned samt til særarrangementer i løbet af året, se på stjerner og lære mere om universet.
Tag med på en rejse og oplev astronomiske himmelfænomener.
Wieth-Knudsen Observatoriet holder fast åbent hus den anden og den sidste lørdag hver måned. Derudover vil der på udsædvanlige dage, som fx. når vi går til sommer -og vintertid, ved sol - og måneformørkelse mm også være åbent på observatoriet.
De faste åbningstiderne er:
- September til marts: Kl. 21-23
- April og august: Kl. 22-24
- Maj, juni og juli: Kl. 23-24
Det kan pga. vejret blive nødvendigt, at aflyse et arrangement, det vil i givet fald kunne ses hjemmesiden og på facebook
Dark Sky: Ideelt til stjernekiggeri
Tisvildeleje er ideel til stjernekiggeri. Her er ingen baggrundslys fra en storby, og luften er efter danske forhold meget rolig. Derfor bliver gengivelsen af himmellegemerne ekstra tydelig.