
© Foto:
Schumachers Hundested
Schumachers Brændevin er rykket ind på havnen i Hundested. Her kan du både købe Hundested Gin og en Hundested Dram Number One. Her kan kunderne både smage og købe produkterne.
I butikken på havnen vil du kunne se hvordan der trækkes urter, filtreres og tappes.
Kom ned og oplev forskellen på fadlagring af rom, gin, whiskey og kryddersnapse og få forklaringen på, hvorfor de skal lagres så længe.
Dan Schumacher, som også ejer Schumachers Brændevin i Helsinge og hans snapse, har høstet en del priser gennem årene. Senest har han lige vundet både guld og sølv ved Nordic Spirits Award 2021 for en paradisæblesnaps, der er lagret på romfad i seks år.
Du finder Schumachers Hundested i Kajgaden ved siden af Sandskulptur Festivalen.