skip_to_main_content

Omvisning på Rudolph Tegners Museum & Statuepark

Få en omvisning på museet der handler om Rudolph Tegners kunst, liv og museum. 

På RUDOLPH TEGNERS MUSEUM OG STATUEPARK finder man kombinationen af arkitektur på højt niveau kombineret med en interessant billedhuggers værker  - placeret i en storslået natur.


I statueparken står skulpturerne med himlen og lyngen og vandet i det fjerne, som baggrund. Statueparken er velegnet til ture hele året rundt mens museet der fortæller om den, i sin samtid, provokerende kunstners kamp og kærlighed til sit metier, holder åbent i sommerhalvåret. Museet og stedet ligger som en tidslomme, hvor man bliver draget ind i den magi der omslutter det og suger tiden og resten af verden ud af ens bevidsthed. Der findes ikke et lignende sted nogen steder i verden.

Når man træder ind af den lille men markante museumsdør bliver en forunderlig verden blottet. Følelsen af at træde ind i et kæmpe skattekammer, hvor skattene er de enorme skulpturer som kunstneren var så glad for at lave, opstår idet museet kun har ovenlysvinduer og at den storslåede oktagonale midtersal er 11 meter høj. 

Dato og tidspunkt:

  • D. 29. August kl. 14-14.50
  • D. 5,12,19,26. September kl. 14-14.50
  • D. 3,10.17,24. Oktober kl. 14-14.50
  • Pris: Voksne kr. 70,00 | Pensionister kr. 55.-  Børn u. 18 år: Gratis ifm. voksne

 

Besøg 3 museer på én gang:

Man kan købe en fællesbillet til de tre museer Rudolph Tegners Museum og Statuepark, Esrum Kloster og Møllegård og Munkeruphus. Hop på cyklen eller tag bilen rundt til de tre museer. Du kan købe din billet i webshoppen.

Der er et Traktørsted som er tilknyttet museet. Der er åbent i museets åbningstider hver weekend og dagligt i juni, juli og august (ellers på forespørgsel). 

Museet er velegnet for børn og der er gode klatretræer i Statueparken. Man kan følge en skattejagt eller et orienteringsløb under besøget, som giver viden om værkerne. Er man selv kreativ kan man besøge tegneværkstedet på 1. salen hvor der ligger tegneark som skal farvelægges med Tegners værker eller selv låne en plade og tage rundt i samlingen og forsøge at skitsere skulpturerne.

Bemærk man kan cykle hen til museet men det er ikke tilladt at cykle eller medbringe hunde i parken. Picnic i Statueparken er tilladt.

Museet i punktform:

  • Kombination af arkitektur, skulptur og natur
  • Permanent udstilling af skulpturer
  • Løbende særudstillinger i sidehallen
  • Årlige arrangementer: Stearinlysfesten, tegnekurser, omvisninger, i år havde vi open air film, nordkystfortællere, mindre koncerter, korkoncerter, efterårsferie arrangement for børn.
  • Parken er fredet og ligger således at man kan se havet fra det øverste punkt.
  • Vegetationen er vild og med lyng. Den holdes nede af græssende får om sommeren.
  • Placeret 14 skulpturer.
  • Cafen TRAKTØRSTEDET har åbent i weekenderne og alle åbningsdage i juni, juli og august. I september, til og med skolernes efterårsferie er der åbent fredag, lørdag og søndag kl. 12-17. Man kan købe drikkevarer, kaffe, the og kage, og en let frokostanretning.
  • Man må ikke cykle eller medbringe hund i parken men godt lave picnic