skip_to_main_content

Merry Christmas Baby | Julekoncert med DR Big Band

Traditionen tro byder DR Big Band på jazzet julestemning i GJETHUSET sammen med nogle af landets bedste sangere og croonere. Glæd dig til et populært og velsmurt show, hvor julestemningen garanteret stiger et par grader med soulpop-kongen Erann DD og bluesdivaen Miriam Mandipira.

Misteltenen er sikkert placeret og julebarometeret går helt i rødt, når DR Big Band, årets solister og vært Minna Grooss inviterer til årets julekoncert fyldt af blues, inderlig jule-soul og råswingende klassikere fra bl.a. bandets to albums Merry Christmas, Baby og Jazzin’ Around Christmas.

For første gang har DR Big Band inviteret en af dansk soulpops stærkesteste stemmer, den karismatiske Erann DD, med ombord i det populære juleshow, hvor han skal danne par med Danmarks ubestridte souldiva, sangerinden Miriam Mandipira.

Som vært på scenen har DR Big Band inviteret Minna Grooss, som mange kender som radiovært på P8 Jazz og P2. Men faktisk er hun også forfatter, filmkunstner, musiker og sangskriver med en farverig fortid på den danske pop- og rockscene.

Traditionen tro tager DR Big Bands populære Merry Christmas-show på flere ugers turné rundt i hele Danmark op til koncerterne i DR Koncerthuset.

Praktisk information

  • Hvad: Julekoncert m. DR Bigband
  • Hvor: Gjethuset, 3300 Frederiksværk
  • Dato: 7. december 2021 Tid: 20:00 | Køb billetter