skip_to_main_content

Medbring hele familien til Gys & Gus på Tisvildeleje Strand - en helt særlig oplevelse for krop og sjæl

Kunne du tænke dig et friskt pust? Tisvildeleje Vinterbadere byder på en oplevelse for hele familien, når foreningen den 12. december 2021 holder Gys & Gus. Pak badekåben og nyd en mindeværdig formiddag i selskab med havet, brændeovn og smuk panoramaudsigt.      

Vinterbadning, varme vildmarkskar, sauna og saunagus.

Hvem kunne ikke bruge lidt motion til kredsløbet? Arrangementet er åbent for alle og finder sted på Tisvildeleje Strand, hvor foreningens sorte sauna har sin plads lige efter Stejlepladsen.

Fra kl. 11 tager foreningen imod gæsterne på stranden. Alle har mulighed for at tage et vinterdyp i havet – husk blot, at der på grund af strømforholdene bades på østsiden af molen. For dem, der er mere komfortabelt anlagt, er der også mulighed for at bade i de vildmarkskar, som foreningen stiller op på stranden.

Et vildmarkskar er et stort trækar med varmt vand – her kan du nyde varmen på kroppen, kulden i ansigtet og udsigten ud over havet, mens du får dig en god snak.

Besøg også Tisvildehegn, når du er der.

Hygge i verdensklasse med panoramaudsigt og brændeovn

Til Gys & Gus er foreningens sauna åben for alle! Foreningen sørger for, at der er fyret op i brændeovnen, og mens du sidder og nyder varmen, kan du gennem panoramavinduet se ud på de badende i det vinterkolde vand og nyde det smykke syn af kysten mod øst.

Gys & Gus er for alle – så tag familie og venner med og kom forbi til en helt særlig oplevelse for krop og sjæl.

Praktisk information

  • Hvornår: 12. December 2021 kl. 11-13
  • Hvor: Tisvildeleje Strand, nedgangen ved Stejlepladsen
  • Pris: Arrangementet er gratis, og Tisvildeleje Vinterbadere byder på lidt varmt at drikke, som er sponseret af byens forretningsdrivende
  • Praktik: Tag håndklæde, badekåbe og evt. badesko med. Bader man i havet, vælger man selv, om man har badetøj på; i vildmarkskarrene er det et krav.

Find flere oplevelser og strande i Nordsjælland