skip_to_main_content
VisitNordsjælland

Julemarked på Krogerup Avlsgaard | Alle 4 advents-weekender i 2021

Aarstiderne inviterer til julehygge på Krogerup Avlsgaard. Placeret i smukke omgivelser tæt på Humlebæk St, omringet at skov, er vores sjællandske gård oplagt til en julet udflugt med varm kakao, gløgg, og æbleskiver på gårdspladsen. Her kan man drømme sig tilbage i tiden med halmballer og skind foran bålfade, der varmer fødderne. Måske vi endda er så heldige at få lidt sne, som ligger sig smukt over gården og markerne.

Kom til jul på Krogerup Avlsgaard

Sne eller ej, så er gården hjem for en masse nisser, som hele december driller os. Måske I kan hjælpe med at finde dem? De mindste kan derfor komme på nissejagt og hjælpe os med at finde de 5 drillenisser, der har gemt sig på gården på både markene og indenfor.

Julestemningen bliver også hjulpet godt på vej, når vi stiller op til juletræssalg.

Arrangementerne er som udgangspunkt i weekenden – de fire adventsweekender – vi begynder derfor i den sidste weekend af november.


Vores gårdbutik og café har åbent alle hverdage. I gårdbutikken finder man foruden årstidens grøntsager og madvarer, finder et stort sortiment af non-food varer. Kort sagt den perfekte julegaveshop.

Vi har altid åbent i vores udeareal, hvor vores halmborg står klar til at blive invaderet af friske små rollinger (og/eller større legebørn).

Praktisk

  • Der kræver ikke tilmelding eller udstyr at deltage.

  • Følg med på Facebook og Instagam

  • De 4 weekender i advent, det vil sige d. 27. & 28. november og  4. - 5., 11. - 12. & 18. - 19. december.
  • Man kan nemt komme til Krogerup Avlsgaard med toget. Tag kystbanen til Humlebæk St., hvor man kan gå igennem skoven i cirka 15 min. Man kan også komme via Strandvejen.
  • Der er mulighed for parkering på en af vores to parkeringspladser.