Gå til indhold
©  Foto:

Jul på Mangholm

Nyd julen på landet. Færdiggør din juleshopping på Mangholm besøgsgård. Køb gaver, julepynt og lækkerier, nyd en bid julemad i caféen og klap en af gårdens uimodståelige kattekillinger.

Jul på Mangholm

Julen på Mangholm er magisk, poetisk og meget hyggelig. Med drillesyge gårdnisser, plysbløde dyr og fine alfer. Mos og gran, lys og knas og dejlig mad. Julemaden er baseret på traditionen, tilført gårdens egne råvarer og et moderne touch. Jakob og Anne Sofie tryller lækkerier frem i køkkenet; småkager, karameller og æbleskiver.

Butikken og restaurantener fint pyntet med masser af lys og naturens glade farver. Kom og spis dig glad, find det smukkeste julepynt og gaverne til dem du holder af. Der er åbent for servering i restauranten og cafeen byder på familiehygge og tid til samvær. Åh, det blir magisk! 

Julefrokost

De glæder sig til at byde jer velkommen indenfor til klassisk landlig julestemning. I deres skønne, restaurerede staldlokaler, der huser restauranten, har de plads til selskaber med op til 70 personer. På julebordet serverer de retter med inspiration fra den klassiske, danske julefrokost. Menuen vil derfor indeholde gluten, laktose, nødder, fisk og and. Retterne serveres over flere gange og der vil være koldt, lunt, varmt og sødt til ganen. Alle retter er 100% økologiske.

Adventsarrangementer

  • Søndag d. 4. december kl.13 synges julen ind på Mangholm med damekoret "Noget med Damer".
  • Søndag d. 11. december kl.13 er der børnejuleteater ude i laden for de 2-6-årige, hvor du sidder på halmballer.
  • Stjernekufferten besøger Mangholm med deres forestilling med Tip & Top og Pebernøddemaskinen. Forestillingen varer ca. 40 min.

Share your wonders: