Gå til indhold
©  Foto:

Jødiske byvandringer i Gilleleje

Bliv ført tilbage til 2. Verdenskrig, på to byvandringer i Gilleleje, d. 2 og 20. oktober 2022 og få et indblik i hvordan jøderne prøvede at flygte til Sverige under krigen. 

Historien om byvandringen

Gilleleje, som ligger på toppen af Sjælland, var fra 1500-tallet en aktiv fiskerby. I nyere tid har byen også været et yndet sted for sommerhuse og feriegæster. I oktober 1943 blev Gilleleje, helt uden varsel, omdrejningspunkt for desperate jødiske flygtninge som søgte en flugtrute til Sverige.

Næsten 2.000 jøder kom med tog, til fods, eller på cykel til Gilleleje og store dele af byen måtte inddrages for at gemme de mange jøder. En del af dem, over 80 personer blev gemt på kirkeloftet, mens de ventede på en sejlmulighed. Pludselig kom tyskerne og der var ingen mulighed for at undslippe. Hvad der blev deres skæbne, vil blive fortalt under turen.

Bronzeplader skulle hjælpe Jøderne

I 2013 blev der lagt 7 bronzeplader på forskellige steder som havde betydning for byens indsats for at hjælpe de mange jøder. Disse mindeplader danner rammen om denne byvandring, hvor mange heroiske fortællinger fra oktoberdagene i 1943 bliver delt. Hør bl.a. historien om de gemte børn og modstandsbevægelsens dristige engagement med at skjule og fragte jøder til Sverige.

Praktisk info:

  • Navn: Jødiske byvandringer i Gilleleje
  • Adresse: Gilleleje Hovedgade 43 ved Gilleleje kirke - 3250 Gilleleje
  • Transport: Direkte toglinje fra eksempelvis Hillerød og Helsingør station til Gilleleje station.
  • Entre: Gratis | Køb billet 

 

Share your wonders: