©  Foto:

Hillerød Horrorwalk - Uhyggelig oplevelse for børn og unge over 12 år

Kom med på en intens Horrorwalk gennem Hillerød – og udfordr dine grænser, hvis du tør! Hillerød Horrorwalk finder i 2024 sted, den 18. oktober. Henvender sig til børn og unge over 12 år!!

Er du klar til at blive skræmt fra vid og sans? Har du nerver til at møde zombier, monstre, uhyggelige klovne og børn og voksne vækket fra de døde?

Er du parat til at opleve frygtens dybder? Vov at stå ansigt til ansigt med zombier, monstre, uhyggelige klovne samt børn og voksne genopstået fra de døde. Tag med til årets mest skræmmende begivenhed og begiv dig ud på "The HorrorWalk" i Hillerød. En rute skræddersyet til de modige - tag din familie, venner eller kæreste i hånden og konfronter jeres værste mareridt!

Hvert år forvandles gaderne og Søstien ved Frederiksborg Slotssø til et gyserland, hvor fantastiske frivillige ifører sig deres mest skræmmende kostumer for at give alle gæster - der tør - et overvældende gys og en spændende oplevelse. Hillerød ByForum står bag denne uhyggelige begivenhed, der afholdes årligt om fredagen i efterårsferien, og deltagelse er gratis.

Vær opmærksom på at Horrorwalken er uhyggelig og henvender sig til børn og unge og voksne OVER 12 år. 

Følg med på www.hillerod.nu  – for flere uhyggelige detaljer....