
Hej Humlebæk – Caféen i den gamle stationsbygning
I den over hundrede år gamle stationsbygning på Humlebæk Station, hvor man engang købte billetter til København og sendte rejsegods til Esbjerg, ligger der den hyggelige café ”Hej Humlebæk”.
Udover morgenmad, sandwich, brød og kager, tilbyder caféen forskellige kaffer brygget på friskmalede bønner samt lækre special øl, god vin i baren og et mindre kiosksortiment til de rejsende.
Simple og gode råvarer på menukortet
Her fokuseres på simple, gode råvarer og udover et menukort der hele tiden tilpasses efterspørgslen og årstidernes råvarer bliver der også løbende afholdt events med udgangspunkt i lokalmiljøet samt bæredygtighed.
Fire familier er gået sammen om at åbne en café i Humlebæks stationsbygning. Caféen Hej Humlebæk, der med bæredygtige og lokale produkter, henvender sig til lokalmiljøet, til den rejsende, til motionscyklisten og til turister.