Gå til indhold
©  Foto:

Havnefest i Hundested | Fire fornøjelige dage på havnen

Skal du også til Havnefest i Hundested...? Ja da..I weekenden d. 6-9 juli 2023 kan du igen komme med til fest i havnebyen. 

Havnefesten i Hundested finder sted på Nordmolen ved Rørvig Færgen. 
Vel mødt til fire fornøjelige dage på Hundested Havn. 

Årets havnefest i Hundested starter altid om torsdagen med et kæmpe bankospil i "Kulmulen". Fredag formiddag er det børnehaverne der kan komme forbi og hygge sig til underholdning. Fredag kl. 16.00 åbner havnefesten for alvor og Tivoliland kører med radiobiler, karruseller, spilleautomater og meget mere så underholdningen er sikret til alle aldersgrupper. Der er boder med mad og drikke og en masse aktiviteter.

I "Kulmulen" serveres de berømte fiskefileter som kan nydes på kajen eller hjemme i haven med en kold øl eller god flaske vin. Senere på aftenen spilles der op til dans i teltet.

Lørdagen byder på det helt store trækplaster "Slidskeræset" i havnebassinet. Når aftenen trænger sig på bydes igen op til dans. 

Søndag er der lagt op til flere konkurrencer på åbent vand når travaljeroning løber af stablen ved Nordmolen. Kom og hep på alle hold når de kæmper om pokalen. 

Praktiske oplysninger

  • Dato: 6-9. juli 2023
  • Program: Se programmet på facebook
  • Pris: Gratis entré
  • Sted: Nordmolen, Amtsvejen 1, 3390 Hundested

Share your wonders: