skip_to_main_content
VisitNordsjælland

Guidet tur rundt om Fredensborg Slot og i Slotsparken

Følg årets løvfald rundt om Fredensborg slot i den smukke slotspark eller kom på en af de to specielle juleture. På juleturene tager tager turen udgangspunkt i kongefamiliens juletraditioner.  

Følg efteråret og vinteren rundt om Fredensborg slot i den smukke slotspark.

Oplev Fredensborg slot med den smukt anlagte slotspark og et væld af spændende historier.

Turstart er hver søndag kl. 11.00 fra den 22. august til og med den 21. november.

Hvordan bruger kongefamilien Fredensborg slot om vinteren. 

Fredensborg Slot, ved Esrum sø, er en smuk ramme om kongefamiliens liv, og det har en særstatus blandt de danske slotte, som dronningens mest benyttede residens.

Det elegante barokslot fra 1700- tallet blev bygget som jagtslot for Frederik den 4, og det har igennem århundrede dannet rammen om mange større officielle statsbesøg og sammenkomster i kongefamilien. Zar Alexander kørte på cykel i omegnen, når Europas Svigerfar, Christian 9., samlede slægten i 1880’erne, og Prins Henrik valgte parken som sit sidste hvilested.

Lokale guider holder fortællingerne i gang hen over efteråret og vinteren.

Følg med på en hyggelig juletur søndag d. 28. november og d. 12. december

Hvad spiser kongefamilien juleaften? Hvem pynter juletræet og hvornår? Hvem dækker julebordet? Laver dronningen julepynten selv eller køber den i London? Danser kongefamilien omkring juletræet juleaften? Går dronningen i kirke juleaftensdag og i juledagene? Få svar på alt dette og meget mere, og kom i julestemning. 

Alt det praktiske:

  • Hvad: Rundvisninger rundt om Fredensborg Slot og i slotsparken.
  • Hvornår: Hver søndag fra den 22. august til den 28. november og den 12. december  kl. 11.00.
  • Hvorfra: Foran indgangen til slottet ved gitterporten overfor ishuset. Turen tager ca. 2 timer.
  • Pris: Kr. 100 for voksne og kr. 50 for børn (7-17 år) ex gebyr | Billetsalg via BilletExpressen
  • Betaling: Mobilepay eller kontanter. 
  • Tilmelding: Billetter kan købes via Visitnordsjællands webshop og kan også blot reserveres via info@visitfredensborg.nu og betales kontant eller mobilpay ved turens start, eller duk blot op og betal ved turens start.