
Falkonergården | Rovfugle helt tæt på i Fredensborg
På Falkonergården lidt uden for Fredensborg kan du opleve historiens vingesus, når falkonerens ørne, høge og falke viser deres jagt- og flyveteknik på ganske tæt hold.
Fascinerede rovfugle på Falkonergården
Opvisningen varer en time og tager dig gennem træning af rovfuglene samt fortællinger om falkonerfuglene og årtusinders jagttraditioner. Træningen af falke, høge og ørne foregår i et område, som igennem næsten 1000 år har været danske konger og dronningers jagtmarker. Læs mere om de forskellige rovfugle.
I løbet af sommeren og frem til og med efterårsferien, kan Falkonergården fremvise et rigt udvalg af spændende falkearter - lige fra den billedskønne amerikanske aplomadofalk på bare et par hundrede gram til verdens hurtigste, nemlig vandrefalken. Også slagfalken, som måske var den første falkart, som startede at jage sammen med mennesker for omkring 4.000 år siden. Desuden kan vi som et af de eneste steder vise eleonorafalken - en lille falk med lange vinger. Se billeder af de mange fugle.
I hvert af Falkonergårdens programmer vil man se 6-7 forskellige rovfugle blive trænet - ud over de spændende falke, så vil de russiske steppeørne og de amerikanske musvåger vise der noget anderledes flyvning i forhold til de hurtige falke.
Som noget ekstra vil der i programmet indgå et indslag, hvor Edith Wenzel jagttrænder falk fra hesteryg. Det er bestemt ikke alle heste - eller rovfugle - der kan samarbejde på denne måde. Den islandske hest har tidligere været anvendt til denne form for jagt, da den er meget sikker på benene og let at sidde op på.
Billetsalg ½ time før programstart - som starter præcis og strækker sig over en time og vil foregå udendørs.
Under forevisningen trænes rovfuglene og årtusinders jagttraditioner genoplives med fortællinger om falkonerfuglene. Træningen af falke, høge og ørne foregår i et område, som for 700 år siden var Valdemar Atterdags jagtmarker, og for 500 år siden var det Frederik II, som tumlede sine jagtdyr og fugle ved Esrum. Nu kan man nyde det smukke landskab med søer, skov og marker som baggrund til falkonerens træning af de store jagtfugle.
Denne attraktion er gratis med Copenhagen Card - Læs mere om kortet her!
Praktiske oplysninger
- Adresse: Davidsvænge 11, 3480 Fredensborg
- Kontakt: 21268863 eller 25139470
- Send en e-mail til Falkonergården
- Køb din entrébillet
- Se flere informationer og billeder på www.falkonergaarden.dk