
Fællesspisning hos Madkollektivet Naboskaber
Madkollektivet Naboskaber i Fredensborg inviterer til fællesspisning. Hver onsdag kan du møde de lokale over et måltid mad tilberedt af Madkollektivet, men hvor du selv skal hjælpe med borddækningen.
Maden er lavet med godt håndværk og med stor kærlighed til de lækreste primært økologiske råvarer. Konceptet er bygget på tillid og ideen om, at alle deltager aktivet i at få måltidet til at køre. Alle hjælper hinanden med at dække bord, rydde af og skænke vand. Til gengæld er der sørget for maden og opvasken skal du heller ikke bekymre dig om.
Menuen til Fællesspisningen skifter hver uge
Du kan altid forvente lækker og veltilberedt mad til fællesspisningen, men hvis du vil være på forkant med menuen, så kan du se den på Madkollektivets hjemmeside. Prisen er 145 kr. per person og 65 kr. for børnene mellem 4 og 12 år.
For at deltage i fællesspisning skal du købe en billet på forhånd i webshoppen.