skip_to_main_content

Et kort liv, men en kæmpe inspiration – Se J.A. Jerichau på Louisiana Museum

På trods af et kort liv, er der meget at sige om J.A. Jerichau. Se den hidtil største udstilling om den danske kunstner, der malede med Pablo Picasso og blev en pioner indenfor kunstretningen modernisme.

Se udstillingen om Jens Adolf Jerichau

Han blev kun 26 år. Alligevel regnes Jens Adolf Jerichau som en pioner indenfor dansk kunst. Oplev udstillingen med maleren, der blev den første store ekspressionist og modernist i Danmark.

Se malerierne med store, voluminøse kroppe, krasse farver og fortællinger, der både peger tilbage og frem i tiden. For J.A. Jerichau brugte referencer fra kunsthistoriens helt store mestre. Han tog dele af og omdannede værkerne til sin egen stil – på én og samme tid var hans malerier fjernet fra samtiden og talte til den i et nyt, fremtidigt sprog.

Besøg Louisiana Museum of Modern Art og se udstillingen

Maler med Pablo Picasso

For J.A. Jerichau er det ikke nok at være i det tidlige 1900-tals Danmark. Han tager til Paris. I byernes by bliver han hurtigt en del af de avantgardistiske cirkler, og vennekredsen kulminerer med en invitation fra Pablo Picasso.

De to kunstmalere tager til Bretagne. Her søger de inspiration i landskabet og miljøerne, men ikke mindst i hinanden. De taler kunst, maleri og historie. Og de arbejder hårdt. Det er få måneder før, J.A. Jerichau dør.

Se åbningstider og billetpriser på Louisiana Museum of Modern Art

Et selvmord i Paris

Det er Axel Salto og hans kone, Kamma, der hører skuddet. Den berømte keramiker bor i en lejlighed i Paris lige under Jerichaus, og de kan ikke undgå at høre det øredøvende brag fra pistolen.

Kort efter står det klart, at J.A. Jerichau har taget sit eget liv. Én af Danmarks store kunstnere er død, kun 26 år gammel. Året er 1916.

Gå en tur i skulpturparken, når du besøger Louisiana Museum of Modern Art

En kæmpe inspiration for danske kunstnere

Selvom han ikke blev gammel, står J.A. Jerichaus virke som en central del af dansk kunsthistorie. Hans maleri bidrager i væsentlig grad til fortællingen om den moderne kunsts fødsel. Uden ham, havde vi ikke haft vigtige værker fra senere generationer.

Når du ser J.A. Jerichaus værker, vil du samtidig se Per Kirkebys og Asger Jorns i et nyt lys. Det er tydeligt, at kunstnerne har fundet inspiration i deres kunstnerkollega: De kompromisløse farver, de mastodontiske figurer, intensiteten i stregen, måden at tale gennem maleriet på.

Udstillingen om Jens Adolf Jerichau på Louisiana er den hidtil største af sin slags.  

Spis frokost, aftensmad eller drik en kop kaffe på Louisiana Café