
© Foto:
Det Lille Kafferisteri
På Kajgaden, det lille handlestrøg ved Hundested Havn, ligger Det lille Kafferisteri. Her er både risteri, kaffebar og butik i samme lokale.
Kaffen kan nydes friskbrygget eller tages med hjem i pose. I butikken findes også et kvalitetsbevidst udvalg af brygudstyr og andet forkælelse til kaffen.
Der bliver ristet mange gange om ugen, både til salg i butikken og levering til udvalgte lokale cafeer og restauranter. Al kaffen er økologisk og kvaliteten er høj.
Signe og Anders Fruergaard har ristet kaffe i omtrent 20 år. I marts 2020 flyttede de risteriet til Hundested Havn og udvidede i den forbindelse med en tilhørende butik.