
© Foto:
Arresø glashytte
Arresø glas lå tidligere i Ramløse ved Arresø, men flyttede i 1993 til Tisvildeleje. Stedets indehaver Hans Friederichsen er uddannet kunsthåndværker og arkitekt. Hans stramt formede men brugervenlige glas og hans unika arbejder er udført i et klassisk design. Den fascinerende og spændende proces fra råglas til brugs glas og kunst, kan ofte hos Arresø Glas følges på tæt hold og for den interesserede vil der uundgåeligt melde sig spørgsmål som glaspusteren naturligvis gerne vil svare på. Kom ind i varmen og følg den flere tusind år gamle og elegante arbejdsproces.