Torup Marked

Torup

Foto: Jan Gjerlev Pedersen

Den lille landsby Torup som ligger mellem Hundested og Frederiksværk er hjemsted for den økologiske landsby Dyssekilde.

       Torup er hjemsted for Økosamfundet Dyssekilde. Her kan du blive inspireret af arkitekturen og den bæredygtige livsstil. Læg gerne vejen forbi Café Torup, hvor du kan stille kaffetørsten eller deltage i fællesspisning. Café Torup har også vegetar og veganske retter på menukortet.

Torup Bogby byder på antikvariske bøger, og i Kældergalleriet under den lokale brugs, kan du se spændende kunstværker. Himmelstorm Festival, som afholdes sidste weekend i juli måned, er et mekka for fede koncerter, artist-opvisninger, kunst og workshops. Du kan også fylde køleskabet op med lækre, lokale råvarer på Torup Marked og lære mere om betegnelsen ”kilometermad”. Torup Marked holder til på Dyssekilde Station og har åben hver anden lørdag i ulige uger i sommersæsonen. 

Torup byder på mange spændende bevægelsesaktiviteter. Hvert år midt i juli frister Torup Bevægelsesfestival med en bred vifte af tilbud lige fra yoga og dans til spirituel sang og meget mere.


Der går tog til Torup både fra Hundested, Frederiksværk og Hillerød– og det stopper kun et par kilometer fra stranden. Hvis du ikke selv har cykel med, kan du leje en på Dyssekilde Station.