Frederiksværk - fra kanoner til kanalidyl

Foto: Industrimuseet Frederiks Værk

Frederiksværk er opkaldt efter Frederik 5. og byen er vokset op omkring kongens industri og kanonstøberiet Gjethuset.

Frederiksværk by er præget af kanalen, der forbinder Arresø med Roskilde Fjord. Gennem bymidten løber vandet langsomt og fører naturen ind i centrum. Kanalen er selve byens livsnerve, idet den allerede i 1700 tallet leverede energi til industrien på stedet.

Den menneskeskabte kanal kan følges hele vejen gennem skoven til Danmarks største sø, Arresø. Her kan man i sommerperioden komme på sejltur med det smukke træskib M/S Frederikke. Har du lyst til at se byen fra en anden vinkel af, kan du leje en kano på vandrehjemmet og tage på kanotur gennem Frederiksværks kanaler til Arresø eller ud til Roskilde Fjord. 

Nyd en pause på ét af byens torve og pladser; det hyggelige Nordtorv, det nye Valsetorv eller på plænen foran byens Kulturhus Gjethuset. Den majestætiske bygning huser året rundt udstillinger, koncerter og andre kulturelle tilbud.

Frederiksværk er også kendt for det stolte vartegn Krudtværket, hvor krudtet blev blandet, og kugler til kanonerne ved Dybbøl blev støbt. På krudtværket kan du se de gamle vanddrevne maskiner i funktion og der er daglige omvisninger i sommerperioden. 

Velkommen til Frederiksværk. 

Seværdigheder og aktiviteter

I industribyen Frederiksværk kan du besøge det gamle krudtværk, som fortæller historien om det livsfarlige arbejde med krudtfremstilling. Du kan komme med på en spændende tematisk byvandring i sommerperioden eller tage på en smuk sejltur på Danmarks største sø, Arresø. 

Krudtværksområdet

På Krudtværket kan både børn og voksne lære om krudt, kugler og kanoner.

Stålsat byrum

Frederiksværk har 250 års stolt militær- og industrihistorie.

Gårdbutikker

Kunst & Kultur

Overnatning

Spisesteder

Oplev dette...

Rockkoncerter i Gjethuset, besøgsbondegård, sejltur på Arresø, byvandringer og udstillinger

Oplevelser i Halsnæs, du ikke vil gå glip af

Halsnæs er et område fyldt med spændende seværdigheder og oplevelser året rundt. Vi har samlet nogle af højdepunkterne her, som en anbefaling til dig.

Begivenheder i Frederiksværk

Hop ombord på Frederikke og sejl ud på Danmarks største sø, Arresø, eller flyv om kap med drager i Liseleje. Hvis du ikke hellere vil til koncert i Gjethuset eller på rundvisning på Krudtværket.

Besøg en landsby

Der er mange smukke steder at besøge i området, men vi anbefaler især at du stopper ved en af disse små, men meget smukke landsbyer

Ølsted

Syd for Frederiksværk ligger Ølsted. Midt i den smukkeste natur og med udkig så langt som til Lynæs og Roskilde Domkirke.

Torup landsby

Den lille landsby Torup som ligger mellem Hundested og Frederiksværk er hjemsted for den økologiske landsby Dyssekilde.

Fiskerlejet Kikhavn

Idylliske Kikhavn ved Hundested er en gammel fiskerby og landsby på nordsiden af Halsnæs i Nordsjælland.

Lynæs

Lynæs ligger, som navnet siger, i ly af de høje skrænter på næsset ved indsejlingen til Isefjord, lige syd for Hundested. Det idylliske fiskerleje er ...

Praktisk information

Her finder du nyttig information til planlægning og brug under din ferie i Frederiksværk

Find åbningstider på turistinformationen, planlæg din ferie, se kort over byen, hvordan kommer man rundt med offentlig transport, læs VisitNordsjællands feriemagasin, og hvor kan man leje en cykel?